Faciliteter
Et stort udvalg af fede faciliteter på Viborg Idrætshøjskole
Der kommer af og til nye faciliteter på højskolen og vi forsøger at holde siden opdateret.
Dyk ned på siden og klik ind på de forskellige faciliteter, hvor du kan læse om og se billeder af dem.
Du kan også få dig et godt overblik over alle vores faciliteter her på Oversigtskort
25 meter bassin, 1 og 3 meter vipper, varmtvandbassin, kunstig bølge/fos, dykkecenter, kajakpolo og sauna
Danmarks smukkest beliggende atletikstadion har internationale mål, kunststofbelægning og fodboldbane
Danmarks eneste og dermed også højeste kunstige klatrebjerg finder du på højskolen. Det er 14 meter højt og der er udfordringer for både begyndere og øvede
Sammen med Bjergsnæs Efterskole rummer vi gode og topmoderne rammer for springeren så der er mulighed for udvikling uanset om du er begynder eller øvet
I vores dejlige lyse spejlsal, kombineret med vores annexhal, finder du de optimale rammer for rytmisk gymnastik og dans
Vores Fysisk træningslokale bliver kaldt Kirken det bliver primært brugt til faget Rough’n tough, alt hvad man kan ønske sig til den hårde fysiske træning
Viborg Idrætshøjskole har flere beachvolley-baner som indbyder til spil på dejlige solskinsdage – senest udvidet og renoveret i 2017!
Højskolen ligger midt i et af Danmarks dejligste naturområder. Bl.a. ligger skoven lige uden for døren og vi bruger den flittigt til mange aktiviteter
Højskolen ligger direkte ned til Søndersø, som bruges til bl.a. kajak, open water svømning, mm. Og så er der en dejlig gå-/løbetur omkring søen
Idrætshallen bliver brugt til både boldspil, gymnastik og andre sjove aktiviteter. Derudover rummer den en avanceret klatrevæg
Vi har et moderne fitnesscenter med det bedste udstyr og redskaber, og du må (næsten) altid træne der
Ingen højskole uden foredragssal. I foredragssalen er der plads til 130 personer, som alle sidder med et godt, udsyn til ”Foredragspulten”.
Værelserne er primært tomands-værelser og man bliver indkvarteret med en jævnaldrene af samme køn