
Friluftsliv
Glem alt om overlevelsestur og forestil dig, at du i stedet lærer, hvordan du planlægger dit eget eventyr, hvor du bare kan nyde naturen. Dét er faget Friluftsliv på Viborg Idrætshøjskole
Du lærer at holde dig mæt, tør og varm
Du lærer at tænde bål, lave mad i det fri, orientere dig i terrænet – også når mørket falder på. Vi fokuserer på at opbygge dine færdigheder, så du bliver klar til at tage på tur med tryghed og overskud. Her handler det om at nyde naturen, rejsen og samværet med dine kammerater.
Vi tager udgangspunkt i både teori og praksis, så du bliver dygtigere til at holde dig mæt, tør og varm – selv under de mere krævende forhold.
Du får mulighed for at opleve Danmarks smukke natur på nært hold, for vi tager på flere ture med overnatning. Enten til fods, på cykel eller i kano.
Kom med og oplev friheden i naturen – det kræver ikke andet end din nysgerrighed og lysten til at komme ned i gear. Vi har udstyret, så det eneste, du skal have med, er tøj og sko.
Friluftsvejlederuddannelsen
Vores undervisere underviser også på Friluftsvejlederuddannelsen på VIA UC – en oplagt vej, hvis du vil mere med friluftslivet efter opholdet på Viborg Idrætshøjskole.
På Viborg Idrætshøjskole har vi dyrket Friluftslivet siden 1980'erne – vi har været rundt i Danmark, Sverige, Norge – men også i Grønland og Alaska med friluftselever.
Er du helårselev hos os, kan vi tilbyde dig et forløb, hvor du kan blive enten kajak-instruktør eller klatre-instruktør i løbet af dit andet halvår.
Læs mere om helårsophold her og mød blandt andre Nadja, som er blevet kajak-instruktør:
