
Hiphop
Hiphop er faget, hvor musikken banker, og kroppen får lov at tale. Her er der garanti for høj puls, fed energi og masser af fællesskab, når vi sammen udforsker hiphoppens univers.
Energi, rytme og udtryk
I Hiphop handler det om at slippe hæmningerne, turde fyre den af og finde sit helt eget udtryk. Janteloven parkeres udenfor – på dansegulvet er der plads til at skinne og til at “sælge varen”.
Undervisningen tager afsæt i forskellige stilarter og koreografier fra hiphoppens univers. Vi arbejder med grundtrin, rytme og flow, men også med attitude og performance – det, der gør dansen levende. Det vigtigste er ikke at kunne det hele på forhånd, men at turde kaste sig ud i det og opdage glæden ved at bevæge sig til musikken.
Faget er åbent for alle niveauer. Uanset om der er tale om de første skridt på gulvet eller mange års erfaring, vil hiphop på Viborg Idrætshøjskole give en intens, sjov og udfordrende oplevelse – fyldt med energi, sved på panden og masser af fællesskab.