Surf i Marokko
Oplev Marokkos Surf paradis.
Surf-rejse til Marokko...
Slå dig ned i det eksotiske Imi Ouaddar - en perle langs Marokkos kystlinje.
Imi Ouaddar er kendt for at være et godt sted at starte sit surf eventyr. Landsbyen har en lang sandstrand i gåafstand, og stranden er ikke overfyldt. Der er masser af butikker og et par små restauranter. Stemningen i Imi Ouaddar er rolig og afslappet.
Surf og kultur
En uge fyldt med eventyr og spænding på Surf Camp Imi Ouaddar, hvor Peter og Erik fra Viking Surf House, som også er vores samarbejdspartner og underviser i faget surf, vil undervise og guide dig gennem dine surf-oplevelser.
Du behøver ikke at være en erfaren surfer – bare du er klar på at tumle i vandet og er frisk på at lade bølgerne rive dig med!
Afhængig af vejret, skal vi stå på surfboard om formiddagen og om eftermiddagen skal vi ud at gå.
Udover surf langs kysten, skal vi også opleve lidt at Marokkos rige kultur. Vi vil besøge det lokale marked i Agadir, nyde en aften ved bålet i ørkenen og tage på en kulturel heldagstur til den charmerende fiskerby Essaouira.