1920X1080 Udekøkken (1)
Compost FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Ude[-]køkken

Smag og kreativitet i naturen 

Praktiske fag

Madlavning og bål mødes

I udekøkkenet mødes madlavning og bål. Her handler det om at bruge naturens rammer og nyde både processen og smagen, når råvarerne tilberedes på kreative måder under åben himmel.

På menuen i undervisningen finder du alt fra brød bagt på pande og frisklavede tortillas til fisk på bræt og mange andre spændende retter. Vi går aldrig på kompromis – hverken med råvarernes kvalitet eller det færdige resultat. I faget udekøkken handler det ikke bare om snobrød, men om madlavning på højt plan, hvor enkle og rustikke teknikker forvandles til lækre retter.

Faget giver plads til at være kreativ, eksperimentere med nye idéer og opdage, hvordan bål og gløder kan forvandle selv simple råvarer til store smagsoplevelser. Og som alle, der har prøvet det ved: mad over bål smager bare bedre.

Faget udbydes kun på forårsholdet.

1920X1080 Udekøkken Irene
Waving Hand

Mød Irene

Irene Brink Rasmussen
Underviser i Udekøkken

Som uddannet kok er det til daglig Irene, der sammen med resten af vores køkkenteam står for den lækre mad, vi får på skolen. Nogle timer om ugen har hun valgt at dedikere til faget Udekøkken, hvor hendes store erfaring fra mange år i skolens køkken kommer os til gode. Hun har altid styr på forberedelserne og de små detaljer, der gør maden helt særlig.

Cc
Waving Hand

Mød CC

Claus Christensen
Underviser i Udekøkken

Claus har en stærk passion for friluftsliv og elsker at eksperimentere med bålmad og alternative tilberedningsmetoder i naturen. Ligesom i de andre fag, han underviser i, er han en legesyg lærer, som med stor erfaring går nysgerrigt til faget, så det både bliver høj kvalitet og sjovt på samme tid.

Skal vi lave mad sammen?