1920X1080 Yoga
Self Improvement FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Yoga

Yoga er en mulighed for at samle dit fokus, få ro på tankerne og komme “ned” i tempo.

Idrætsfag

Ro, nærvær og indre styrke  

Yoga er et frirum, hvor krop og sind kan finde balance. Gennem rolige bevægelser, stabiliserende øvelser og afspænding skabes der plads til fordybelse og til at mærke sig selv. Det handler ikke om at præstere, men om at finde ro og glæde i bevægelsen. 

Et åndehul i hverdagen

Undervisningen er åben for alle, uanset erfaring og smidighed. Der er ingen krav om forudsætninger – yogaen tilpasses, så alle kan være med. Fokus er på helheden: at finde styrke og stabilitet i kroppen, ro i tankerne og en dybere kontakt til sig selv.

Yoga på Viborg Idrætshøjskole giver et åndehul i hverdagen. Det er tid til at trække vejret dybt, lade kroppen falde til ro og opdage, hvordan små øvelser kan skabe stor forandring – både fysisk og mentalt.

815X1080 Yoga
1920X1080 Laura Yoga
Waving Hand

Mød Laura

Laura Tarpgaard
Underviser i Yoga og afspænding

Laura har et nært forhold til Viborg Idrætshøjskole, hvor hun selv har været elev, og højskolens fællesskab lægger hende helt naturligt. Hendes baggrund i ballet, gymnastik og dans har givet en stærk kropsbevidsthed og forståelse for bevægelse, som hun i dag bringer med ind i yogaen.
Med en yogauddannelse fra den svenske vildmark/ødemark har Laura opbygget en rolig og nærværende tilgang til at guide andre. Hun lægger vægt på, at yoga ikke handler om præstation, men om at finde balance, styrke og ro i kroppen. Hos Laura får du lov til at finde ro i dig selv, samtidig med at du bliver en del af et fællesskab, hvor yogaen binder jer sammen.

Skal vi finde roen sammen?