1920X1080 Rejser Højskole Kajak Foskajak
Kajak

Kajak i Norge

Udfordr dig selv!


Kom med til Norge og oplev suset ved at padle gennem stort, fossende vand.

Turen starter på Syrveitfossen og fortsætter til Nidelva ved Arendal, hvor korte afstande giver adgang til varierede muligheder.

Deltagerne vil, udover at arbejde med moderne foskajakteknik, få udstyrskendskab, prøve sikkerheds- og redningsteknik og lære at læse elven, og dermed lære at vurdere egne evner i forhold til elvens udfordringer. Der er rig mulighed for at få afprøvet rul og andre teknikker under både beskyttede og mere krævende forhold.

Stedet vi bor
På Troll Aktiv bor vi på et center for rafting og kajak. Vi bor i tipier med fast træbund og bruger centrets toiletter, badeforhold og køkken til madlavning. Vi lever udendørs så meget som muligt.

1920X1080 Rejser Højskole Kajak Foskajak2
Waves

Program

Dag 1:
Klargøring af udstyr og intro til foskajak på fladt og let strømmende vand. Vi arbejder med færgning i strømmende vand og at komme ind og ud af hovedstrømmen. Efterfølgende går vi en tur langs elven, hvor vi begynder at ”læse” vandet.


Dag 2 og 3:
River running, surf og playboating – herunder lærer du at læse af vandet, vi arbejder med sikkerhedsmomenter, signaler når vi er på vandet og gennemgang af udstyr.

1920X1080 Rejser Højskole Kajak Foskajak3
Waves

Program

Dag 4:
Afgang til Nidelva på dagstur. Mere fos, men i helt andre omgivelser – Paddlers Paradise, bål og hygge, naturoplevelse og masser af surf. Vi skal arbejde i mindre grupper, hvor I selv skal læse vandet og finde jeres linjer gennem strygene. Vi slutter af på en af Sydnorges bedste surfbølger. Ved hjemkomst i Evje holder vi grillparty.


Dag 5:
Afslutningstur på elven. Vi padler hele Syrtvitfossen, hvor vi får brug for alle de kompetencer, vi har trænet gennem de andre dage. Efterfølgende er der pakning og afgang tilbage til Viborg.

Henrik3
Waving Hand

Mød Henrik

Rejseleder og underviser

Henrik er uddannet klatreinstruktør og har siden uddannet mange andre instruktører – både i klubregi og professionelt. Henrik har være ansat på Viborg Idrætshøjskole siden 2007 og har en passion for friluftsliv og klatring. 

Henrik Bock Larsen