1920X1080 Skirejse Ungdomsrejse Højskole Rejse
Montains

Skirejser

Er du vild med sne? - så arrangerer vi skirejser til både Italien, Østrig og Norge i løbet af året. Rejser med masser af skiløb i fede områder, med masser af sneklædte pister. 
Du vil modtage undervisning hver dag, så dine færdigheder på ski eller snowboard med garanti bliver forbedret.

Eventyr og udfordringer for alle!

Frisk puddersne, har hen over natten lagt sig, som en stor dejlig dyne, over hele skiområdet. Den venter kun på, at du kommer og tegner de første spor!
Det er noget af det du kan opleve, hvis du vælger faget ski og snowboard på Viborg Idrætshøjskole.

Herunder kan du se, hvilke rejser du kan komme på.
Uanset niveau, kan alle være med på vores skirejser, og der vil være mulighed for at deltage i forskellige workshops og events.

Ski
Downhill Skiing FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Skitur til Italien 

Foråret 
I uge 5 går turen til Sauze dOulx i Italien.

Vores første skitur er med fly fra Kastrup via Torino til Sauze dOulx i Italien. En lærerig uge med masser af skiløb.
Sammen med en masse fede oplevelser i Dolomitternes bjerglandskab, er målet med denne uge, at du forbedrer dine egne færdigheder på ski eller snowboard. Vi skal træne store carvingsving, kortsving, portkørsel, offpiste og meget mere.

Pris: kr. 7.995 (2025 pris) 
+ transport til/fra Kastrup og evt. skileje.

Man skal tilmelde sig denne tur allerede inden man starter på højskolen.
Der sendes info herom i løbet af oktober - kontakt højskolen, hvis du ikke modtager den.

I uge 10 arrangerer vi en kort fire-dages skitur.
Destinationen oplyses senere.

IMG 5870
Montains

Studietur til Norge 

I foråret har vi en fælles studietur til Norge.
Her rejser hele højskolen til Hafjell – en fælles skitur for alle højskolens elever og en stor del af underviserne.
Uanset om du er super dygtig eller aldrig har stået på ski før, er der udfordringer og skønne oplevelser for alle.

Du kan læse mere om vores studietur til Norge her

1920X1080 Skirejse Norge Højskole Rejse
DSC 0117
Downhill Skiing FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48 (1)

Skitur til Østrig

Efteråret
I uge 46 går turen til Hinterhux i Østrig.

Det bliver en uge med masser af skiløb.
Området har mange pister, der ligger på en gletcher, så vi er sikre på sne - også selv om vi kommer tidligt på skisæsonen.
Du vil, hver dag, modtage undervisning, så du forhåbentlig bliver en haj på ski.
Vi burger bl.a. video til at optimere dit skiløb, træner storslalom, offpiste m.m.

På Efterårshold er det ikke muligt at vælge faget “Ski og snowboard”.

Pris: kr. 8095 (2024 pris)