1920X1080 Fodbold
Sports Soccer

Fodbold

Fodbold er verdens største sport – og på Viborg Idrætshøjskole er det selvfølgelig også en del af hverdagen. Her får du mulighed for at udvikle dig, spille masser af kampe og blive en del af et stærkt fællesskab, hvor spilleglæden er i centrum.

Idrætsfag

Træning året rundt

Vi spiller ude både sommer og vinter – og alle er velkomne, uanset niveau.

Er du nybegynder, får du trygge rammer til at lære spillet.
Er du mere erfaren, kan du forvente udfordringer, der rykker dig endnu længere.

Vi arbejder med teknik, taktik, spilforståelse og fysisk træning – og tilpasser træningen, så du får mest muligt ud af det.

1920X1080 Fodbold Dreng
Directions Run FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Kampe, turneringer & samarbejde

Det er sjovt at træne – men det er endnu federe at spille kampe! Vi spiller i fritiden og møder også andre højskoler, og nogle gange inviterer vi hold på besøg i Viborg. På den måde får du mulighed for at teste dine evner i rigtige kampsituationer og få erfaring, der ikke kan opnås på træningsbanen alene.

Vores træning foregår både på skolens bane og på en topmoderne kunststofbane hos Bjergsnæs Efterskole tæt på højskolen – perfekte rammer til seriøse træningspas.

1920X1080 Viborg Idrætshøjskole Underviser Trine
Waving Hand

Mød Trine

Trine Rask-Nielsen
Underviser i fodbold

Fodbolden ledes af Trine Rask-Nielsen, der selv har spillet i kvindeligaen for OB. Hun ved, hvad der skal til for at udvikle sig som spiller – og hun brænder for at dele sin erfaring med andre.
Kom og bliv en del af fællesskabet på Viborg Idrætshøjskole, hvor fodbold ikke kun handler om spillet, men også om sammenhold og udvikling. Vi glæder os til at byde dig velkommen på banen!

Skal vi spille sammen?