Volleyball
Vi arbejder med den teknik og taktik, der kan gøre volleyball til det mest fantastiske omstillingsspil, hvor man skal komme fra forsvar til angreb på tre berøringer.
Volleyball: bedre, hårdere, hurtigere
I Volleyball arbejder vi med udvikling af teknikker, der vil gøre dig i stand til at spille bedre, hårdere og hurtigere – altid med udgangspunkt i dine nuværende færdigheder, lige meget om du er nybegynder eller øvet.
Du vil opleve volleyball som et spil, der stiller krav til din fysik, koncentration, samarbejdsevne og kommunikation.
Volleyball under den spanske sol
Du kan vælge at tage med på en uforglemmelig beachvolleyrejse til Benidorm i Spanien. Her træner vi i en lokal klub, som har ni beachvolleybaner – og masser af sol! Raúl Mesa – en legende i spansk beachvolley – kommer og laver masterclasses med os. Han har selv vundet europamesterskabet i beachvolley og træner i dag unge spanske talenter.
Programmet står på formiddagstræning, afslapning i siesta-timerne og endnu mere beachvolley om eftermiddagen. Der er plads til både hygge og seriøs udvikling, og vi tager også på ture og ser området, hvor vi bor.
Obs. Rejsen udbydes kun på vores forårsophold.