Dykning Malta 1920
Scuba Diving FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Dykning på Malta

Tag med Viborg Idrætshøjskole på dykkereventyr på Malta

Dykkerrejse til Malta

Tag med på en spændende dykkerrejse til Malta med Viborg Idrætshøjskole!
Vi indlogerer os i den charmerende by Sliema, beliggende på Maltas nordøstlige kyst. Byen er berømt for sit livlige byliv med hyggelige caféer og spændende restauranter.

Vi bor på et komfortabelt hotel med inkluderet morgenmad. Om dagen nyder vi frokost ude eller på vores bådture, og om aftenen udforsker vi lokale restauranter og smager på det maltesiske køkken.

 

 

1920X1080 Dykkerrejse 2 Filippinerne Højskole Rejse

En uge med dykning hver dag!

Vi tilbyder en uge med dykning hver dag, herunder spændende natdyk. Vi udforsker dykkerspots på Malta, Gozo og Comino, som er kendt for deres fantastiske undervandsoplevelser. I det krystalklare vand opdager vi smukke fiskearter, udforsker vrag og grotter, og har rig mulighed for at forbedre vores dykkerteknik.

After-Dive Sessions
Om aftenen samles vi til hyggelige "After-Dive" sessions, hvor vi reflekterer over dagens oplevelser, fører logbog og forbereder os teoretisk på kommende dyk.

Advanced Open Water-Certifikat

Advanced Open Water Diver er næste skridt, og et videregående kursus for dig, der allerede er uddannet PADI Open Water Diver eller tilsvarende.

På Malta har du mulighed for at tage dit Advanced Open Water-certifikat. Et videregående kursus,  som du kan tilkøbe på turen, for kun 800 kr.
Her bliver du trænet, uddannet og certificeret til at dykke under forskellige forhold, som giver dig mange flere muligheder fremover.  

Kurset inkluderer fem specialdyk og teori:

  • Vragdykning
  • Dybdedykning ned til 30 meter
  • Natdykning
  • Navigationsdykning
  • Peak Performance buoyancy (opdriftskontrol)
Dykning Malta 815
Vragdykning 1920
Flightsmode FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz24

Pris for rejsen og Information

Prisen for dykkerrejsen inkluderer kost, logi, dykning, undervisning, transport på Malta, bådture mm. for 7.000 kr. Flybilletter er ikke inkluderet og afhænger af dagsprisen.

OBS. Vi anbefaler, at du tjekker din rejseforsikring for dækning ved dykning.

OWD Open Water Diver-certifikat
For at deltage i dykning på Malta kræves et OWD Open Water Diver-certifikat, som kan opnås i vores fag Dykning, det foregår i Danmark og inden afrejse til Malta.

Prisen for certifikatet er 1.500 kr. Derudover tilbyder vi leje af skolens udstyr for 1.000 kr., som du kan benytte under hele dit højskoleophold og på rejsen.

Læs mere om vores fag Dykning herunder.

1920X1080 Højskole Underviser Peter Fuglsang
Waving Hand

Mød Rejselederen

Din rejseleder og underviser, Peter Fuglsang, er en erfaren svømmetræner med stor passion for dykning og træning. Med hans ekspertise sikrer vi en sikker og sjov dykkeroplevelse for alle.

Læs mere om Peter Fuglsang her 

Kom med på vores dykkerrejse til Malta og oplev en verden under havets overflade, du aldrig vil glemme!?