Politilinje
Højskolens politilinje er til dig, der gerne vil være på forkant
Dig, der vil have de bedste kort på hånden inden optagelsesprøven til Politiskolen.
I løbet af 18 uger bliver du klar til at opfylde kravene til både den fysiske og den boglige del af Politiets optagelsesprøve. Gennem vores samarbejde med Viborg Politi får du også en unik indsigt i rigtigt politiarbejde.
Vores politiforberedende kursus styrker målrettet dine kommunikations- og vurderingsevner og dine sociale kompetencer. Det er vigtige egenskaber for en politibetjent. Netop de kompetencer evalueres i samarbejdsprøven og samtalen under optagelsesprøven til politiuddannelsen.
Opstart i januar og august
Politilinjen fokuserer på dine faglige og personlige udvikling og giver dig større chance for at komme ind på din drømmeuddannelse. Samtidig kan du nyde højskolelivet med sund mad, fedt fællesskab, adgang til atletikstadion, fitnesscenter og et hav af andre faciliteter, 24/7. Her får du samlet set en super forberedelse til Politiskolen og uddannelsen til betjent!
Du får:
- 18 uger med fuld knald på styrke- og konditionstræning
- undervisning i dansk målrettet optagelsesprøven
- en dags praktik ved Viborg Politi
- hjælp til at skrive din ansøgning til politiet
- mød tidligere elever herfra, som nu er under politiuddannelse
For at målet om Politiskolen kommer inden for rækkevidde, tilbyder vi dig:
- adgang til fitnesscenter 24 timer i døgnet
- adgang til atletikstadion, Søndersø (god løberute) og mange andre faciliteter
- Rough’n tough – hardcore crosstræning
- et miljø med mennesker der har samme mål som dig
Kom og mød en masse nye mennesker og få oplevelser for livet – og bliv rustet til optagelsesprøverne på Politiskolen på samme tid!
Rundvisning
Det kan være rart at se det sted, som skal være ens hjem i 4½ måned, så derfor er det muligt at komme på en rundvisning og se vores fantastiske faciliteter med egne øjne
Priser
Se gældende priser for lange kurser her…
Hvordan bliver man politibetjent?
Der stilles mange krav til potentielle politibetjente, derfor er det vigtigt at forberede sig til optagelsesprøverne og dernæst er det en fordel at være i rigtig god form inden start på politiskolen.
For at blive optaget på politiskolen, skal du opfylde en række krav. Du skal have et godt helbred og du skal være i besiddelse af de rette persontræk og kompetencer. Du skal også bestå nogle prøver, der tester dine personlige kompetencer, dine skriftlige kompetencer og din fysiske form.
- En fysisk prøve
- En farvesynstest
- En skriftlig prøve i dansk
- En samarbejdsopgave
Krav for at blive politibetjent
For at blive optaget på Politiskolen skal du have uddannelsesmæssige, faglige og personlige kvalifikationer, der gør dig i stand til at gennemføre politiets basisuddannelse. Du skal:
- være fyldt 20 år, når du ansøger om optagelse (21 år, når du starter)
- være dansk statsborger eller have søgt om dansk statsborgerskab
- have en passende fremtoning
- have et godt helbred
- have kørekort til bil og være en rutineret billist
- have en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en lignende uddannelse, fx politikadet
- kunne sikkerhedsgodkendes
- forberede dig på kravene i adgangsprøven
Politiet lægger vægt på, at du er ustraffet og ikke har brugt doping, og at du har gode evner for bl.a. samarbejde, kommunikation og analytisk tænkning. Det er desuden vigtigt, at du er psykisk og fysisk robust.
Endelig skal du bestå prøveforløbet med tilfredsstillende resultat.
Fysiske fag
Teoretiske fag
Politi-teori
Politi-teori dækker følgende: Ansøgnings skrivning, Dansk, Kommunikation og kropssprog, Psykologi, Samarbejde, SamfundsfagPolititræning
Mød tidligere elever og læs deres historie ved at klikke her: Elevportræt
Passionerede undervisere
På Viborg Idrætshøjskole har vi en fast stab af engagerede, passionerede og professionelle undervisere.
De er alle eksperter inden for deres felt og de ELSKER at give deres viden videre til eleverne.
Den faste lærestab suppleres rigtig godt af nogle fantastiske timelærere, som også i den grad brænder for deres område.
Læs mere om de enkelte undervisere her!
Højskoleliv
Viborg Idrætshøjskole vil ikke kun være rammen om den undervisning, der vil forberede dig til at blive en del af Politistyrken i Danmark. Den er også rammen om fritid og dagligdagen for dig og mange andre elever. De andre elever kan være elever der forbereder sig til optagelse ved De Danske Specialstyrker, internationale elever, der oplever Danmark og dansk kultur eller højskoleelever, der bruger et ophold på personlig udvikling og på at finde ud af, hvilken uddannelse, de skal tage.
Samlet for alle vores elever er, at de er unge mennesker, der elsker idræt. Derfor er fysisk aktivitet en fast del af hverdagen for alle – også uden for undervisningen.
En anden fast del af hverdagen er de lækre måltider, som giver kræfterne til den fysiske aktivitet. Vores køkken er kendt for at lave fantastisk mad.
På en skole, hvor der er samlet mellem 100-120 unge mennesker, vil der altid være liv og noget at give sig til.
Det har været et helt igennem fantastisk ophold og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog beslutning om at tage på højskole.
Højskolen og ikke mindst politilinjen er helt fantastisk.
Lærerne går op i deres undervisning og man kan virkelig se, at de nyder det og brænder for elevernes udvikling!
Så TUSIND TAK for en af de bedste oplevelser i mit liv!
Tårnhøj kvalitet i undervisningen. Er man engageret som elev, mødes man ALTID af dobbelt så engageret underviser. Jeg har ikke kunnet forestille mig bedre idrætsundervisere end i svømning/livredning, rough’n tough, udholdenhedstræning/trailløb og adventure. Fagene har for mig, været med til at udvikle mig personlig, fysisk og mentalt. Stor tak til underviserne.