Politi uddannelseskrav: Forbered dig på politiets optagelseskrav (2024)
For at komme i betragtning som politibetjent skal du kunne opfylde det ansvar, der hører til at bære en politiuniform. Det kræver grundig og dedikeret træning at gøre sig fortjent til en plads på Politiskolen, men med det rette mindset skal det nok lykkes for dig at blive optaget.
På Viborg Idrætshøjskole udbyder vi en politilinje, der vil være med til at øge dine chancer for at bestå optagelsesprøven til politiuddannelsen og samtidig forberede dig på en karriere i politiet.
Forberedelse til optagelsesprøverne
At forberede sig til Politiskolens optagelsesprøve kræver en målrettet indsats og en flittig træning. De fysiske tests er krævende, og her er udholdenhed, styrke og smidighed nøgleord. Begynd med en grundig konditionstræning og arbejd dig op til de specifikke fysiske krav såsom løb, svømning og styrkeøvelser. Fasthold en jævn og stigende træningsplan, og sørg for at inkludere restitution og en balanceret kost. Det betaler sig at være i topform - både fysisk og mentalt.
De kognitive tests og personlighedstest skal også tackles med alvor. Disse test evaluerer din logiske tænkning, problemløsning og din evne til at håndtere stress. Prøv at løse logiske gåder og øv dig med hjernevridere og IQ-test-opgaver, der kan hjælpe dig med at finpudse dine tænkefærdigheder.
Læs mere om adgangskrav til politiuddannelsen på politiets hjemmeside her
På Viborg Idrætshøjskole kan vi hjælpe dig med at opnå alle disse færdigheder, så du bliver godt rustet til optagelsesprøverne hos politiet.
Vælg politilinjen på Viborg Idrætshøjskole
Viborg Idrætshøjskole tilbyder et politiforberedende kursus, som kombinerer fysisk træning med akademisk undervisning, fokuseret på de specifikke krav til politiets optagelsesprøve. Kurset giver et dybere indblik i politiets hverdag og udfordringer, samtidig med at det forbereder dig på de teoretiske prøver og den fysiske konditionstest. Det skaber et solidt springbræt for dig med ambitioner om en karriere i politiet.
Politilinjen fokuserer på din faglige og personlige udvikling og giver dig de bedste kort på hånden inden optagelsesprøven, og dermed en større chance for at komme ind på drømmeuddannelsen.
Politilinjen er en gylden mulighed for at opleve den kultur og de værdier, som karakteriserer politistyrken. I dette miljø, sammen med ligesindede og engagerede unge og undervisere, vil du opbygge de nødvendige kompetencer, som kræves for at navigere gennem optagelsesprocessens komplekse struktur.
Læs mere om politilinjen på Viborg Højskole her
Samtidig kan du nyde højskolelivet med gode venner, sund mad, træningsfællesskab, adgang til atletikstadion, fitnesscenter og et hav af andre faciliteter. Her får du samlet set en super forberedelse til Politiskolen og uddannelsen til betjent.
9 grundlæggende politi uddannelseskrav
For at øge dine chancer for at blive optaget på politiskolen er det afgørende at være godt forberedt og have en grundig forståelse for de forskellige optagelseskrav på Politiskolen. Det er selvfølgelig vigtigt at have en god kondition og være mentalt klar, da den indledende prøve omfatter både fysiske tests og psykologiske vurderinger. Derudover er der også nogle generelle krav for at komme ind på Politiskolen. Disse krav kan du læse om herunder.
1. Alder
For at kunne søge om at blive politibetjent skal du være fyldt 21 år ved studiestart. Som 20 årig kan du både ansøge og gennemgå optagelsesprøverne.
2. Straffeattest
Det er vigtigt med en ren straffeattest for at øge dine chancer for at komme ind. Politiet vurderer nemlig eventuelle tidligere domme og igangværende sager i forbindelse med din ansøgning.
3. Statsborgerskab
Du skal kunne fremvise dansk statsborgerskab når du ansøger om at arbejde i politiet. Dette er en forudsætning for at sikre en forpligtelse over for landets love og regler.
4. Sprogkundskaber
Det er også vigtigt at have gode sprogkundskaber, da der er et krav om at mestre dansk både skriftligt og mundtligt på et højt niveau.
5. Kørekort
Det er et krav at have et gyldigt kørekort til personbil for at søge ind på Politiskolen.
6. Uddannelsesmæssig baggrund
Det forventes, at du som minimum har en gymnasial uddannelse eller en tilsvarende erhvervsuddannelse. Denne skal være gennemført med gode resultater, som vidner om dit engagement og din dedikation.
7. Doping
Bruger eller har du brugt anabolske steroider, vil du få afslag på din ansøgning.
8. Personlig fremtoning
Både synlige tatoveringer og synlige piercinger indgår som en del af den samlede vurdering i forbindelse med optagelse på Politiskolen. Hvis det kan virke forstyrrende for nogle, mens du arbejder, vil politiet ikke optage dig. Har du tatoveringer på hænder, hals og hoved, skal de fjernes før du kan blive optaget.
9. Fysiske standarder
For at kunne gennemføre politiuddannelsen kræves det, at du opfylder visse fysiske standarder og har en stærk grundform at tage udgangspunkt i. Din kondition, styrke, hurtighed og koordination testes stringent for at sikre, at du kan håndtere kroppens belastninger i tjenesten. Desuden forventes det at du minimum kan svømme 200 meter.
Læs her om den fysiske optagelsesprøve for mænd samt hvordan karaktergivningen foregår, og ligeledes med kvinder her
Det ansøgningsmæssige forløb - 5 trin
At søge ind på politiuddannelsen er ikke blot et spørgsmål om at udfylde en ansøgning – det er en omfattende proces, der kræver forberedelse og opmærksomhed på detaljer. Fra det øjeblik du klikker "send" på din ansøgning, træder du ind i et konkurrencedygtigt miljø. Herunder er en trinvis guide til hvordan du ansøger og bliver optaget på Politiskolen.
1. Sådan ansøger du
Det første skridt er indsendelsen af en detaljeret ansøgning, hvor alle formelle kriterier skal opfyldes. Din ansøgning skal blandt andet indeholde en motiveret ansøgning samt dine uddannelses- og eksamenspapirer.
Læs mere om hvordan du ansøger til politiuddannelsen her
2. Hvis du kvalificerer dig til optagelsesforløbet
Du vil modtage en invitation på mail, hvor du inviteres til den første prøvedag, som består af tre prøver. En farvesynstest, en fysisk prøve samt en skriftlig prøve.
Disse indledende test skal bevise din grundlæggende egnethed og er afgørende for, om du går videre i processen.
Læs mere om alle tre prøver her
3. Hvis du består prøverne på første prøvedag
Består du alle tre prøver, inviteres du videre til anden prøvedag, der indebærer en samarbejdsopgave og en individuel samtale. Til den individuelle samtale får du chancen for at vise din motivation og personlige egenskaber. Her skal du kunne overbevise ansættelsespanelet om, at du er den rette til jobbet.
Læs om samarbejdsopgaven og den individuelle samtale her
4. Samlet vurdering om du kan tilbydes optagelse på en af politiets uddannelser
Formår du at bevise hvorfor du fortjener optagelse på politiuddannelsen efter anden prøvedag, skal du sikkerhedsgodkendes og helbredsundersøges hos din egen læge. Herefter vil der blive foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt du kan tilbydes en plads på en af politiets uddannelser.
5. Studiestart
Vurderes du egnet til at starte på en af politiets uddannelser, er der ikke andet for end at ønske dig stort tillykke! Herunder kan du læse om uddannelsens forløb.
Læs om uddannelsen på politikadet her
Læs om politiets basisuddannelse her
Bliver du ikke optaget på uddannelsen, kan du altid søge igen. Der er studiestart på politiuddannelserne fire gange om året.