1920X1080 Crossfit
Fitness

CrossFit

Et højskolefag med fokus på styrke, fællesskab og udvikling!

CrossFit er et fag for dig, der vil udfordre dig selv fysisk og ønsker at blive stærkere - både teknisk og mentalt.

Idrætsfag

 

Vi sveder, så vi kan vride vores T-shirts

Undervisningen i CrossFit tager udgangspunkt i funktionel træning med frie vægte og klassiske vægtløftningsteknikker. Træningen kan foregå med kettlebells, vægtstænger, håndvægte, sandsække, sjippetov og medicinbolde – og indimellem også lidt mere utraditionelt udstyr som traktordæk.

Vores træningsrum kalder vi for Kirken. Ikke fordi det er højtideligt, men fordi vi er dedikerede, når vi træner – og fordi fællesskabet betyder noget.

Træningen foregår ofte med høj intensitet, hvilket giver god effekt i forhold til muskelopbygning, kondition og kredsløb. Samtidig arbejdes der med korrekt kropsholdning, løfteteknik, løb, gang, træk og andre grundlæggende bevægelser, som også bruges i hverdagen.

Mobilitet og stabilitet er faste fokuspunkter i undervisningen, da de er afgørende for både udvikling og skadesforebyggelse. CrossFit på højskole er derfor både effektiv, varieret og social – og en anderledes måde at træne på.

Hvis du kan lide CrossFit, kan du måske også lide:

Intensiv træning i solen

Hvis du er hel vild med CrossFit, kan du tage med på vores CrossFit-rejse til Spanien. Her rykkes træning og fællesskab ud af hverdagen og ind i nye omgivelser. Rejsen har fokus på intensiv træning, fælles oplevelser og tid til både aktivitet og restitution.

Rejsen går til Marbella på Costa del Sol i Spanien, hvor rammerne giver mulighed for at kombinere målrettet træning med sol, varme og nye indtryk.

Undervisningen varetages af skolens undervisere, som har erfaring med både CrossFit og højskoleundervisning. De sikrer struktur, variation og progression, så du får mest muligt ud af opholdet – både fysisk og socialt.

815X1080 Crossfit Fællesbillede

Skal vi svede sammen?

Ofte stillede spørgsmål

Skal man have erfaring med CrossFit for at vælge faget?

Nej. CrossFit på højskole er for både begyndere og øvede. Undervisningen tilpasses niveau, og der arbejdes grundigt med teknik, så alle kan være med – også hvis CrossFit er nyt for dig.

Hvordan adskiller CrossFit på højskole sig fra et CrossFit-center?

På højskole er CrossFit en del af et samlet ophold med undervisning, fællesskab og hverdagsliv. Der er fokus på læring, udvikling og fælles træning frem for konkurrence og individuelle resultater.

Hvor ofte træner man CrossFit på højskole?

CrossFit indgår som en fast del af skemaet og kombineres med andre fag og aktiviteter på højskolen. Det giver en varieret hverdag med både træning, fællesskab og restitution.

Er CrossFit på højskole meget hårdt?

CrossFit kan være fysisk krævende, men træningen tilpasses den enkelte. Der er fokus på sikkerhed, progression og bevægelseskvalitet, så du udvikler dig i dit eget tempo.

Kan CrossFit kombineres med rejser på højskole?

Ja. CrossFit-linjen kan kombineres med rejser, hvor træningen flyttes til nye omgivelser og indgår som en del af fælles oplevelser med dine højskolekammerater.

Peoplesvg