Højskolens historie
Siden højskolen i oktober 1951 blev indviet som ”Gymnastikhøjskolen ved Viborg”, har de essentielle ord ‘lederuddannelse’ og ‘demokrati’ dannet rygraden i skolens vision. Højskolen fik fra begyndelsen status som hele Jyllands gymnastikhøjskole og få dage efter indvielsen tog vi imod de første 79 unge mænd, eller karle, som de blev kaldt dengang. Indtil 1960 var elevholdene opdelt efter køn. Drengene gik på højskole om vinteren, hvor der alligevel ikke var så meget arbejde at gøre i landbruget, og pigerne fyldte skolen om sommeren.
Viborg IH’s grundpiller
Gennem alle årene har højskolens formål i grove træk bestået af to grundpiller:
- Foredrag om aktuelle og samfundsmæssige emner og sangtimer
- Idrætsfag og lederuddannelse
Højskolen har en lang tradition for at uddanne ledere og instruktører til frivilligt foreningsarbejde – indtil 1970 kun inden for gymnastik, men i dag kan eleverne også blive idrætsledere inden for gymnastik, kajak, klatring og fitness.
Bredden i idrætsfagene var hovedårsag til, at højskolen i 1997 ændrede navn til Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg – i daglig tale GIV.
Viborg Idrætshøjskole – en højskole i udvikling
Med højskolelever både forår og efterår, aktiviteter for hele familien i sommermånederne og mange daglige brugere af højskolens faciliteter, udvikler Viborg IH sig konstant – både som undervisningsinstitution med fokus på idræt og faglighed, og som aktiv deltager i samfundet. Med et fagligt højt niveau som fundament ønsker Idrætshøjskolen at skabe nye muligheder for højskolens brugere. De seneste år har vi således udvidet aktiviteterne med blandt andet Danmarks eneste indendørs foss, Center for bjergsport og Fitness Viborg.
På Generalforsamlingen den 7. maj 2019, skrev vi historie, da højskolen ændrede navn til Viborg Idrætshøjskole – i daglig tale Viborg IH.
Selv om ordet “gymnastik” nu er taget ud af navnet, er det vigtigt at slå fast, at den ikke fylder mindre på højskolen – vi har stadig masser af gymnastik til dem der vil det, men man kan også komme på højskole uden at lave gymnastik. Viborg IH er stedet, hvis du gerne vil prøve forskellige idrætter, eller fordybe dig i færre…