Island
Kombitur til Island
Lokation: Island, Reykjavik
Overnatning: Hostel Reykjavik
Antal dage: 7 dage
Pris: ca. kr. 9500
Er du til hardcore styrketræning eller til rytmisk gymnastik og dans?
– så skal du med på vores kombirejse til det eventyrlige Island
Her har du mulighed for at rejse til Island med fagene Rough’n Tough og Rytmisk gymnastik.
Du vælger om du vil bruge rejseugen på at fordybe dig i Rough’n Tough eller Rytmisk gymnastik.
Enkelte gange afvikler vi fællesundervisning inden for de to fag, samt samt heldagsture i Islands storslåede natur.
Nedenfor kan du læse nærmere om de oplevelser, som du kan forvente dig af hvert fag.
Rough’n Tough
Hvis du vælger Rough’n Tough som din faglige fordybelse, vil du opleve Europas vildeste træningskultur inden for Fysisk træning.
På trods af Islands beskedne indbyggertal på 350.000, har de mange iøjefaldende sportslige præstationer.
Vi stifter bekendtskab med de mange grundelementer indenfor fysisk træning og prøver kræfter med de 10 kriterier, som blandt andet består af: udholdenhed, styrke, agility og hastighed.
Vi skal bl.a. besøge og træne i Islands største CrossFit box: CrossFit Reykjavik. Boxen er især kendt for at huse nogle af de bedste atleter i verden, herunder Katrin Davidsdottir og Annie Thorisdottir, som begge har vundet titlen ”Fittest on Earth”.
Udover CrossFit er Island samtidig kendt for deres strongmann-kultur. Verdens stærkeste mand, Hafthor Bjornsson, The Mountain, er nok den mest populære, så måske turen går forbi Thor’s Power Gym?
Rytmisk gymnastik og dans
Hvis du vælger rytmisk gymnastik som din faglige fordybelse, skal du glæde dig til en bred vifte af forskellige rytmiske og bevægelsesmæssige oplevelser.
Vi forsøger at skabe et varieret program, så I får mulighed for at prøve mange forskellige genrer af gymnastik, rytmisk bevægelse og det mere eksperimenterende.
Vi skal blandt andet besøge en stor idrætsklub, som blandt andet er kendt for deres TeamGym kultur. TeamGym en udbredt gymnastikform på Island, som vægter tre gymnastiske elementer, spring på bane og trampet, samt én rytmisk koreografi.
Derudover skal vi se og besøge forskellige dansestudier og dansemiljøer i Reykjavik, hvor I vil arbejde med forskellige tekniske færdigheder, samt udfordres med nye dansestile og bevægelsesformer.
Vi besøger blandt andet dansestudiet Erial Pole, hvor vi bliver instrueret og undervist i en mere eksperimenterende bevægelsesform inden for akrobatik. Vi skal prøve kræfter med bevægelse i Aerial Silks, som er lange ”stræklagner” samt Lyra rings.
Oplev Islands enestående natur og kulturliv
Foruden muligheden for faglig fordybelse skal vi opleve Islands imponerende natur, hvor vi tager afsted på heldagsture, som eksempelvis kunne være en tur i ”The Golden Circle”.
Denne tur er en af Islands mest kendte og populære ture, fordi den byder på fænomenale naturoplevelser i form af et besøg ved søen Thingvallavatn og vandring i Thingvellir National Park, der i 2004 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af dens unikke geologiske udformning og betydning for Islands historie. ”The Golden Circle” indeholder ydermere et besøg ved et af Europas kraftigste vandfald Gullfoss Waterfall samt geyseren Strokkur.
Geotermisk er Island et spændende land og vi vil besøge et af landets ældste naturlige geotermiske varme bade, ”The Secret Lagoon”.