Livsstil
Vejen til det sunde liv på højskole
Det sunde liv handler ikke om rygrad. Det handler om værktøjer og viden, og det får du her. Alle kan være med, når vi går i dybden med kost, motion, psyke, vaner og sundhedstrends.
I faget livsstil, vil vi tage udgangspunkt i en lang række emner og begreber, som gør sig gældende i forbindelse med livsstil.
Du vil opnå indsigt og viden, som du fremadrettet vil kunne anvende når behovet opstår. Vi vil forsøge at erstatte de knap så hensigtsmæssige vaner, fysisk og mentalt, med nye sunde vaner.
Du får mulighed for en livsstilsændring med fokus på sundhed og trivsel.
På Livsstil, er der naturligvis plads til alle, uanset hvilket niveau du kommer med. Usunde vaner kan over tid skade, ikke alene kroppens fysiske, ve og vel, men også det mentale aspekt. Det kan være svært at opretholde et sundt selvværd, hvis man gentagne gange føler, at man ikke lykkes med det man ønsker.
Det store sociale fælleskab på højskolen er, i sig selv, en stor motivationsfaktor og ikke mindst støtten i hinanden har stor betydning, både under og efter jeres ophold på Viborg Idrætshøjskole.
Vælger du faget “Sund Livsstil”, vil du få:
-
Det mentale og det psykiske
Teoretisk og grundlæggende viden omkring det mentale aspekt i en sund hverdag. Vi kommer omkring personlighedsanalyse, mentaltræning, positiv tænkning, værktøjer til dagligdagen. Dermed handler det ikke om rygrad, men om værktøjer.
Konsekvens og betydning for kroppen, på den lange bane, når vi ikke passer på den. Vi skal arbejde med mentaliteten – hvad kan vi selv gøre for at tage styring i hverdagen og over vores eget liv. Der vil være foredrag med spændende og relevante personer.
Det sociale fælleskab 24/7 giver inspiration, og I kan motivere og støtte hinanden.
-
Motion og fysik – din krop fortjener det
Idrætshøjskolen har et væld af muligheder inden for motion, sport og idræt – der er med sikkerhed, noget for ALLE! – Vi tager fat om roden og starter ud, der hvor du er!
Vi skal omkring mange af de områder som har indflydelse på vores krop, og hvordan vi passer på den.
Vi træner individuelt og i flok. I samarbejde med personlige trænere, finder vi frem til dit træningsforløb, så du får sparring og masser af gode råd. Vi vil ligeledes få viden omkring forskellige træningsformer:- Optimal styrketræning – uden at spilde tiden
- Træningsmyter – hvad siger evidensen?
- Glæden ved at bevæge kroppen
- Praktiske værktøjer til træningsplanlægning og programplanlægning
- Opfølgning og justeringer
- Restitution, vigtigheden af søvn og den rette mentalitet
- Kropsidealer
-
Kost
Der findes et hav af kostmyter i fitnessbranchen og blandt befolkningen. Dem vil vi forsøge at aflive, og i stedet fokusere på det der virker. Vi arbejder ikke i kostplaner og restriktive diæter – men kostvaner og simple retningslinjer. Vi vil langt hen af vejen forsøge at skabe holdbare resultater, som ikke forsvinder når motivationen daler.
Lær mere på faget: MadlavningVi vil behandle emner som:
- Vaneændringer
- Praktiske strategier til at opnå sit mål
- At slutte fred med mad, og undgå stress omkring kost
- Makrofordeling: protein, kulhydrater, fedt, fibre.
- Adfærd omkring madvaner
- Målsætningsstrategier
Det kan være rigtig svært, at få succes med en livsstilsændring, men på Viborg Idrætshøjskole, har vi ALT hvad det kræver:
- Kompetente og dedikerede undervisere
- De rette faciliteter
- Sundt køkken
- Et stærkt socialt netværk – også efter dit højskoleophold!
Vi har det hele og så er her plads til alle! Elevernes store sociale fællesskab 24/7, som i sig selv er en kæmpe motivation og fordel, både under og efter dit ophold på Viborg Idrætshøjskole!
- Du får mulighed for alverdens former for bevægelse og idræt
- Du bliver klog og får viden om det du spiser
- Du får mulighed for personlig coaching
- Du kan udvikle dine kreative sider
- Du møder nye venner
Passionerede undervisere
På Viborg Idrætshøjskole har vi en fast stab af engagerede, passionerede og professionelle undervisere.
De er alle eksperter inden for deres felt og de ELSKER at give deres viden videre til eleverne.
Den faste lærestab suppleres rigtig godt af nogle fantastiske timelærere, som også i den grad brænder for deres område.
Højskoleliv
Højskolen vil være rammen om fritid og dagligdagen for dig og mange andre elever. De andre elever kan være politiaspiranter, der ønsker at blive optaget på politiskolen, elever som forbereder sig optagelsesprøverne til De Danske Specialstyrker, internationale elever, der oplever Danmark og dansk kultur eller højskoleelever.
Samlet for alle vores elever er, at de er unge mennesker, der elsker idræt og som gerne vil udvikle sig personligt. Derfor er fysisk aktivitet en fast del af hverdagen for alle – også uden for undervisningen.
En anden fast del af hverdagen er de lækre måltider, som giver kræfterne til den fysiske aktivitet. Vores køkken er kendt for at lave fantastisk mad.
På en skole, hvor der er samlet mellem 100-120 unge mennesker, vil der altid være liv og noget at give sig til.