5 gode råd til livet efter gymnasiet

Bliver du student til sommer og ved du ikke, hvad du skal give dig til? Så læs vores 5 gode råd til, hvad du kan give dig til efter gymnasiet.

Sidsel Nordby
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 22. december 2020

Find ud af, hvad der er rigtig for dig

Er du i tvivl om, hvad du skal i din fremtid? Så er det helt normalt – det er de færreste, der ved præcis hvad de vil, fordi mulighederne er så mange. Alle drømmer om en meningsfuld og spændende hverdag.

 

For at blive klogere på unge og deres tanker om livet efter gymnasiet, har vi spurgt vores elever, og de fleste fortæller, at de i en eller anden grad, har været i tvivl om, om de er på rette spor, og hvordan de skal finde ud af, hvad det er de vil.

 

Elevudtalelser

”Jeg drømmer om at have en hverdag, som gør mig glad og som giver mig lyst til at stå op hver morgen. Jeg overvejede grupperejser, frivilligt arbejde i udlandet og højskole. På grund af Corona har jeg været usikker på, hvad der har kunnet lade sig gøre, og om jeg skulle tage flere sabbatår end ét”.

 

”Mens jeg ventede på, at jeg skulle starte på min værnepligt, overvejede jeg at finde et arbejde, hvilket jeg fik… men det store spørgsmål; ”hvad drømmer jeg om”, har jeg ikke en idé om? – det er meget bredt, hvilket gør det svært at finde ud af, hvad der er rigtigt for mig.
Jeg var usikker på, om jeg kunne håndtere livet efter gymnasiet – det er jo meget anderledes, hvis man ikke fortsætter på universitetet eller lignende”.

 

Den bedste måde at finde ud af, hvad det er der fanger dine interesser, eller få bekræftet om du er på rette spor er, at du kommer ud og mærker efter. Du skal ud i livet – opleve, mærke, undersøge og udfordre dig selv. Måske bliver du overrasket, men du vil helt sikkert blive mere afklaret og sikker på, hvad det er du skal med din fremtid.

 

Hvor skal du begynde?
Det er en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvad du vil lave. Prøve at udfordre dig selv, så du får det bedste ud af tiden, for tiden flyver nemt afsted. Hvis du har brug for lidt inspiration til hvad du skal fylde dit fri-år med, også kaldet Sabbatår, så prøv at hoppe over og læs vores indlæg Hvad skal jeg lave i mit sabbatår

 

Kort om sabbatår
Vælger du at tage et sabbatår efter gymnasiet, så tager du en pause fra dine studier. Du skal forsørge dig selv ved hjælp af et arbejde, eller bo hjemme hos dine forældre. I det eller de år du har sabbatår, er du ikke studerende.

Så læg hovedet i blød – giv dig selv tid og ro til at prøve dig selv af, og gør det så 100%!

Få et arbejde

Har du lysten til at arbejde, til at tjene penge og opleve nye rutiner i livet efter gymnasiet? Så vil det være en rigtig god idé at tage et år fri, når du er færdig med gymnasiet, hvor du arbejder. Der er mange muligheder, ex.:

Medhjælper i en børnehave, tjener i en café eller restaurant, produktion eller praktikant i en virksomhed, måske med relevans til det du ønsker at prøve af, inden du skal genoptage dit studie. Endnu bedre er det, hvis du har mulighed for at udvikle dig personligt, tjene gode penge og måske endda få et plus på dit CV.

 

Derudover er et job en rigtig god måde, at få brudt de gamle rutiner og mønstre. Som studerende er du i din egen rytme og hverdag, hvor du tilpasser dig din skolegang, dine lektier og det sociale liv. Hvis du kommer ud i et fuldtidsarbejde, vil du opleve en helt anden hverdag og måske også blive mere afklaret mht., hvad der er rigtigt for dig og dermed din videregående uddannelse.

 

Mange vælger at arbejde et halvt år, for at spare penge op til det næste halve år, hvor de ex.: vil ud at rejse og se verden, tage på højskole eller bare slappe helt af og nyde friheden, inden studierne skal genoptages.

Udfordre dig selv

Du kan også vælge at sige, at du vil udfordre dig selv på en ny og anderledes måde – det kan være fysisk el psykisk. Det kan også være, at du vil gøre en eller flere gode gerninger, noget som rykker dig personligt og måske også giver ekstra plus på dit CV.

 

Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at det giver rigtig god mening for dig… at det er lysten og udviklingen der driver værket. Det kan også være en gammel drøm om at sætte en personlig rekord, løbe en maraton, komme i dit livs bedste form, eller du har et kald om at hjælpe andre ved velgørende arbejde eller få et job som frivillig.

 

Du kan også udfordre dig selv med et ophold på en højskole. Her skal du ikke tænke så meget over, hvad der skal ske. Der sætter du dig på et ”tog”, der tager dig igennem en oplevelse for livet. Højskole er dannelse, personlig udvikling og masser af nye venner, der lige som dig, trænger til luftforandring efter gymnasiet eller en pause fra studiet. Du vil helt sikkert også få flere svar på, hvad du skal med din fremtid!

 

Elevudtalelse

”Jeg overvejede om jeg skulle på højskole, eller starte på universitetet, eller var det noget helt tredje jeg skulle? Jeg valgte højskolen, fordi jeg troede, at jeg skulle ind til politiet, men nu drømmer jeg om at blive højskole- eller efterskolelærer! Jeg kan mærke at højskoleånden er noget jeg gerne vil bringe videre til andre!

Inden jeg startede var jeg bange for, hvordan de andre var og, hvordan jeg skulle håndtere alt dette! Men det hele løste sig efter bare 3 små timer!”

 

Læs Christines fulde historie, hvor hun åbenhjertet fortæller om hendes drømme og planerne for livet efter gymnasiet her.

 

Mødet med nye mennesker kan i sig selv virke skræmmende for mange. Det kan handle om lidt usikkerhed, så hvis du ser det som en mindre udfordring, vil du opleve at det er både sundt og livsbekræftende at møde nye venner, alene i mødet med nye venner, udvikler du dig personligt.

 

Tag på eventyr

Har du eventyrblod i årene og trænger du til at komme ud og opleve verden på egen hånd, eller sammen med et par venner? Så er det ikke alene en god mulighed for at opleve en masse, men også noget der giver godt på både dit CV og dit eget selvstændighedsbarometer.

 

Nogen rejser til udlandet alene, hvor andre rejser sammen med en god ven eller veninde. Andre booker en rejse hos et rejsebureau, hvor rejsen er planlagt og du ved, hvor du skal hen – her rejser du sammen med en håndfuld andre unge.

Læs mere om godt fællesskab her

 

Elevudtalelse

”I den sidste gymnasietid glædede jeg mig til at komme ud og opleve noget andet end den vante hverdag og skolegang. Jeg vidste, at jeg skulle ud at møde nye kulturer i form af at rejse og ikke mindst møde en masse nye mennesker”.

 

Læs Lauras fulde historie, hvor hun fortæller om hendes drømme og planerne for livet efter gymnasiet her. 

 

Nyd livet

Måske er det lige hvad DU trænger til – at nyde livet for fuld udblæsning og kun lave det, du lige har lyst til og trænger til. Det kræver en god portion rygrad, både når du skal genoptage din uddannelse, men det kræver selvfølgelig også, at du kan nyde det uden dårlig samvittighed og/eller bekymringer for din fremtid.

 

Tiden flyver afsted og inden du ser dig om, er der gået et år.  Et år, hvor du ikke har udrettet så meget, men hvis du ved med dig selv, at du kan det og ved, at det er for en begrænset periode, så kan det også være et bud på livet efter gymnasiet, og en pause du aldrig får igen, inden din videregående uddannelse.

 

På nettet kan du også finde masser af inspiration til, hvad du finder spændende, men et godt råd er at uanset, hvad du finder på, så forbered dig, så du kan se tilbage på et givtigt og lærerigt år. ­

Inspiration

Læs også vores indlæg om sabbatår her og få lidt mere inspiration…

Læs indlæg her

Mød flere elever som fortæller om deres oplevelser og ophold på Viborg Idrætshøjskole

Elevportræt Astrid Ibsen

Elevportræt Katrine Bruun Pedersen