Hvor gammel skal man være for at gå i fitness?

Der findes ingen fast regel for, hvor gammel man skal være for at gå i et fitnesscenter. Dog har nogle fitnesscentre valgt at sætte en aldersgrænse for at være medlem. Denne grænse er i de fleste centre på omkring 15 år. Dette kræver dog en underskrift fra ens forældre eller værge, for alle under 18 år.

Sidsel Nordby
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 02. marts 2023

Hvilke former for fitness findes der?

Der findes mange forskellige former for fitness. De fleste fitnesscentre og -institutioner tilbyder en række forskellige aktiviteter, så man kan finde den fitnessform der passer bedst til en selv.

Nogle af de mest populære fitnessformer er:

  • Løb
  • Styrketræning
  • Cardio
  • Yoga
  • Pilates
  • Crossfit
  • Dans
  • Spinning

Se også: Dyrk fitness på Viborg Idrætshøjskole

5 fordele ved at dyrke fitness

Der er mange fordele ved at dyrke fitness. Først og fremmest er det rigtig godt for både din sundhed, krop og psyke:

  1. Styrk dit generelle helbred
  2. Forebyg skader og sygdomme
  3. Styrk dine muskler og knogler
  4. Sov bedre og hold humøret højt
  5. Få mere energi i hverdagen

Hvordan kommer jeg i gang med fitness?

Mange ved hvor svært det kan være at komme i gang med at motionere og gå i fitness. Her er samlet 7 råd der kan hjælpe dig til at komme i gang, samt hvordan du holder motivationen oppe. 

1. Find ud af hvad der motiverer dig

Er det at tabe dig, styrke dig eller blot at få det bedre med dig selv? Find ud af hvad der motiverer dig og sørg for at minde dig selv om det løbende. På denne måde kan du holde dig selv motiveret og få mest muligt ud af din træning.

2. Find en træningsmakker

At have en træningsmakker kan være med til at gøre træningen sjovere og være med til at holde dig motiveret. Med en træningsmakker kan I også udfordre hinanden og få mest muligt ud af træningen.

3. Start simpelt

Hvis du aldrig har trænet før, kan det være en god idé at starte med noget simpelt. Det kan f.eks. være at dyrke cardio eller tage på holdtræninger et par gange om ugen. På denne måde kan du gradvist vænne dig til at træne og øge dit kendskab til diverse øvelser.

4. Find den type fitness der passer til dig

Det er ikke alle der har lyst til at løbe på et løbebånd. Find den type fitness der passer til dig, så det bliver en fornøjelse at træne. Det kan være styrketræning, cardiotræning eller en kombination af begge, på holdtræning.

5. Sæt realistiske mål

Det er vigtigt at sætte sig realistiske mål, når man begynder at træne. På denne måde bliver det ikke et krav, men en fornøjelse at træne. Starter man med et urealistisk mål, kan man hurtigt miste motivationen og gejsten.

6. Find et sted at træne

Der er fitnesscentre overalt. Find et sted der ligger godt til dig, så du ikke har langt til fitness. På denne måde er det nemmere og mere overskueligt at komme afsted og gøre det til en del af din hverdag.

7. Lav en træningsplan

Når man begynder at træne, kan det være en god ide at have en træningsplan. Det kan hjælpe til at gøre træningen mere overskuelig og nemmere, i forhold til hvad og hvor meget man skal lave. 

Fitness på Viborg Idrætshøjskole

På Viborg Idrætshøjskole arbejder vi ud fra tilgangen om den levende krop, hvor krop og sind arbejder sammen. Her er der plads til alle, lige meget om du aldrig har prøvet kræfter med fitness, eller om du er mere erfaren og rutineret i holdtræning. Vi skaber et trygt rum for alle, hvor fokus er på dit individuelle træningsniveau og -kendskab.

Så elsker du at være social og bruge en masse timer på fitness, er en højskole den perfekte kombination for dig.

I løbet af dit ophold vil du komme til at prøve kræfter med:

  • Cardiotræning
  • Styrketræning
  • Cirkeltræning
  • Spinning
  • TRX
  • Store bolde
  • Step
  • Redondo bold (den lille træningsbold)
  • Funktionel træning

Har du spørgsmål til højskoleopholdet?

Sidder du med nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os på telefon +45 86 67 20 11 eller e-mail på info@viborgih.dk. – Vi sidder klar til at hjælpe!

Book en rundvisning her eller Bestil en brochure her.