Dykkercertifikat9 263X363 Acf Cropped
Dykkercertifikat1 1010X500 Acf Cropped 1

Tag dykkercertifikat på højskole og få fantastiske dykkeroplevelser

Går du med drømmen om at lære at dykke? Dykning er en fantastisk aktivitet, hvor man kan opleve noget helt særligt. Det er dog ikke alle, der tør at springe ud i dykkerlivet alene. På Viborg Idrætshøjskole får du mulighed for at lære at dykke og tage et dykkercertifikat, så du kan deltage i organiseret dykning.

bvbvb
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 12. juli 2022

Dykning er en unik vandaktivitet

Dykning er en helt særlig og unik oplevelse, der giver adgang til en verden, som de fleste ikke har set. Der er rigtig mange, der drømmer om at lære at dykke, måske fordi de vil prøve noget andet end snorkling, eller fordi de har set smukke billeder fra havbunden.

Snorkling er også en god vandaktivitet, som er lettere, fordi man skal sådan set bare have sit badetøj og sin snorkel med. Det er en mere familievenlig aktivitet, fordi det ikke kræver noget træning på forhånd.

Til gengæld er dykning er en helt anden oplevelse end snorkling, fordi man kan dykke dybere. Det kræver til gengæld et dykkercertifikat. Modsat snorkling skal man nemlig lære om dykkerudstyr, dykkernes tegn, farlige situationer og meget mere, før man kan kaste sig ud i aktiviteten. Men bare rolig, det er en del af oplevelsen!

Det kan være virke uoverskueligt eller dyrt at tage et kursus i dykning – både i Danmark og i udlandet. På Viborg Idrætshøjskole har du mulighed for at få en uddannelse i dykning, så du kan kombinere den fantastiske højskoleoplevelse med dykkertræning.

Dykkeruddannelse på højskolen

Vores dykkerkurset er et forlænget weekendkursus, så det ikke ramler sammen med dine andre fag, og når du har gennemført kurset, har du også mulighed for at tage med os på dykkerferie.

Vi tilbyder alt det udstyr, du skal bruge til dit kursus, så du skal ikke bekymre dig om leje af ekstra udstyr. Undervisningen fokuserer først og fremmest på teori, hvor du lærer alt det, du skal vide, for at kunne begå dig sikkert under havoverfladen.

Senere vil vi gå videre til dykning i pool, så du bliver tryg ved at have kroppen under vand. Det kaldes også Confined Water, hvor du stille og roligt lærer teknikker og manøvrer, der er forsvarlige og gode for dig selv, og dem du dykker med. På kurset vil du også få et indgående kendskab til udstyret, så du bl.a. ved, hvordan du bruger ilttank.

Efterfølgende vil vi selvfølgelig også dykke i åbent vand, så du kan lære at færdes i havet. Det er det, der kaldes Open Water, og det er jo hele meningen med dykning. Her har du virkelig mulighed for at prøve kræfter med dykning, og måske finder du den helt perfekte dybde for dig. Hvert år rejser vi desuden til eksotiske dykkerdestinationer, hvor vi har mulighed for at udforske spændende havområder og opleve en helt anden verden. Vi har tidligere været på Filippinerne, i Indonesien og på Malta.

Ved at rejse med højskolen får du en billigere rejse, og du rejser med en gruppe, du kender rigtig godt. På denne måde føler mange sig mere trygge på dykkerferien, og det er en helt særlig ferieoplevelse, som du sent vil glemme.

Læs mere om dykning på Viborg Idrætshøjskole her.

Dykkercertifikat6 1010X500 Acf Cropped 1
Dykkercertifikat3 1010X500 Acf Cropped 1

Dykkerkursus i Danmark

Du kan finde vil mange dykkerskoler og kurser i hele Danmark både i Jylland og København og på Fyn.

Et dykkerkursus kan desværre godt være lidt dyrt, hvis du skal have fat i al det udstyr, der er nødvendigt. I snit ligger prisen for et komplet kursus på omkring 4.000 kr., men heldigvis inkluderer det leje af udstyr hos de fleste udbydere.

Til gengæld er det ikke sikkert, at leje af udstyr er inkluderet, så vær opmærksom på det, når du sammenligner dykkerkurser. Nogle steder kan man leje udstyret for en ekstra betaling, men der er også steder hvor man skal have sit eget udstyr.

Derfor kan det give meget mere mening at tage kurset på en højskole, hvor du er sikker på at have alt det udstyr, du har brug for, og hvor prisen generelt er meget mere lavere – samtidig med at du kan komme på en helt unik dykkerferie med højskolen!

Dykkercertifikat i udlandet

Der er også mange mennesker, der tager deres dykkercertifikat i udlandet – f.eks. kombineret med en eksotisk ferie. Mange steder i udlandet kan du nemlig tage dykkercertifikat, hvis du ikke allerede har det – særligt hvis du rejser til de varmere breddegrader, kan du finde mange forskellige kurser.

Hvis du planlægger efter et dykkerkursus i udlandet, kan du faktisk også spare mange penge på selve kurset – visse steder kan et komplet dykkerkursus koste helt ned til 1.500 kroner. Så hvis du lige pludselig får lyst, mens du allerede er på en ferie, så er der altså stadig rig mulighed for at finde en dykkerskole eller et kursus.

Det har sine klare fordele at tage et dykkercertifikat på sin ferie. Især hvis du er rejst til et sted, hvor der er gode dykkermuligheder. På denne måde kan du faktisk udnytte din ferie fuldt ud ved at opleve et utroligt syn af farverige fisk og koralrev. Til gengæld varer et kursus ofte op til 5 dage, og der er mange mennesker, der synes, at det er lang tid, når man nu er på ferie.

Livet i havet er en unik oplevelse, og dykning er en fantastisk måde at komme tæt på. Det er en verden for sig, som mange steder kan være fuldstændig uforstyrret – uanset om du dykker udenfor kysten i Nordaustralien eller Nordjylland.

Samtidig kan det også være en sjov aktivitet at gøre sammen med dine venner – på den måde får I en oplevelse sammen, og så har du i hvert fald 1 dykkermakker.

Dykkercertifikat4 1010X500 Acf Cropped
Dykkercertifikat2 1010X500 Acf Cropped

Kom på eksotiske dykkerferier

Dykning er en ret populær aktivitet på mange feriedestinationer, og derfor er der mange, der planlægger deres ferier efter, hvor man kan dykke.

Det er langtfra alle, der har set koralrev eller svømmet med farverige fisk, og det er en helt særlig ferieoplevelse.

Hvis du er en vandhund og er glad for at sejle, kan du altid tage ud at snorkel på din ferie – det åbner også muligheden for unikke oplevelser i havet. Men har du dykkercertifikat, kan du altså også dykke, hvis turen f.eks. går til Thailand eller Australien – eller Danmark.

Du får simpelthen adgang til nogle endnu vildere oplevelser i hele verden, når du har lært at dykke.

Regler for at tage dykkercertifikat

For at kunne tage på et dykkerkursus og få et certifikat skal man opfylde nogle vigtige krav:

  1. Man skal være glad for vand og svømning og ikke lide af vandskræk – det er også et plus, hvis man er glad for at sejle
  2. Man skal være fyldt 12 år (man kan dog godt tage juniordykkercertifikat, fra man er 10 år)
  3. Man være i stand til at træde vande i 10 minutter eller flyde
  4. Man skal kunne svømme 200 meter sammenhængende, men ikke på tid
  5. Man skal have et godt helbred og være i fornuftig form
  6. Man skal udfylde en helbredserklæring

Det er vigtigt at overholde retningslinjerne for at tage dykkercertifikat. Det kan være farligt at færdes på havet og i vandet – særligt hvis du svømmer et sted, du ikke kender – og der kan være stor forskel på havet og vandforholdene fra dag til dag.

Derfor er det også vigtigt, at du altid følger anbefalingerne fra din guide, og at du ikke dykker alene.

Dykkercertifikat5 1010X500 Acf Cropped 1
Dykkercertifikat7 1010X500 Acf Cropped

Ofte stillede spørgsmål

1) Hvad er forskellen på SSI og PADI?

Når man vil tage et dykkercertifikat er der to store udbydere, man kan vælge imellem. De to udbydere hedder PADI og SSI, og de har begge et godt ry.

PADI står for professional association of diving instructors, og med et PADI Open Water Diver-kursus har du grunduddannelsen som dykker. SSI er en forkortelse for Scuba Schools International og har et tilsvarende Open Water Diver-dykkercertifikat.

Har du taget et Open Water Diver-kursus, har du lov til at tage på dyk på åbent vand helt ned til 18 m – uanset om du vælger SSI eller PADI.

Vi tilbyder et SSI-certifikat på Viborg Idrætshøjskole, som altså giver dig mulighed for at dykke helt ned til 18 m.

2) Hvor kan man lære at dykke?

Der findes mange dykkerskoler rundt omkring i Danmark, og der er ofte mulighed for at tage et dykkercertifikat på feriedestinationer.

På Viborg Idrætshøjskole tilbyder vi dykning som en del af vores idrætslinje, og vi har derfor mulighed for at tilbyde dykning på skemaet.

3) Hvor meget koster det at tage dykkercertifikat?

Prisen på et dykkercertifikat varierer, men du kan godt forvente at skulle investere omkring 4.000 kroner på et Open Water Diver-kursus.

4) Hvem kan tage dykkercertifikat?

Alle over 12 år kan i princippet tage et dykkercertifikat, hvis de er glade for vand og har et godt helbred. Man kan også tage et juniordykkercertifikat med SSI, fra man er 10 år.

Det er dog vigtigt, at du kan træde vande i 10 minutter og svømme 200 meter sammenhængende, da disse krav skal være opfyldt for at man kan få dykkercertifikatet.

5) Hvor lang tid tager det at tage et dykkercertifikat?

Et dykkerkursus tager normalt 3-5 dage, men det afhænger af, om man tager et kursus på feriedestinationen eller i Danmark, og hvor henne man tager kurset.

Vi tilbyder et forlænget weekendkursus, så du kan få et indgående kendskab til udstyr og teknikker, og du vil samtidig få mulighed for at komme med på en eksotisk dykkerferie på nogle af verdens bedste dykkerdestinationer.

6) Er det farligt at dykke?

Der er nogle farer forbundet med dykning, fordi det er på åbent vand. Derfor skal man altid dykke med en makker eller i en gruppe, og man skal have gennemgået et dykkerkursus.

Men hvis man følger retningslinjerne, er dykning ikke farligere end mange andre idrætsgrene. 
Når du tager et dykkercertifikat på Viborg Idrætshøjskole lærer du alt om sikkerhed, dykkertegn og udstyret, så du er godt rustet til at dykke forsvarligt.

7) Hvad er forskellen på snorkling og dykning?

Den største forskel på dykning og snorkling er, at man som dykker har en iltflaske, som giver dig mulighed for at komme ned på dybere vand og dykke i længere tid ad gangen.

Når man snorkler kan man kun svømme lige under overfladen. Snorkling er lettere og kræver ikke et dykkercertifikat, men det er ikke så spændende som dykning.

8) Hvorfor skal man tage dykkercertifikat?

Der er mange gode grunde til at tage et dykkercertifikat. Først og fremmest fordi det giver dig mulighed for at dykke på dybere vand, og dermed også se mere spændende fisk og koralrev.
Hvis man gerne vil dykke med ilt, er man nødt til at have gennemgået et dykkerkursus, fordi det er farligt at dykke uden den rette uddannelse.

9) Hvor dybt kan man dykke?

Med et Open Water Diver-kursus har du lov til at dykke ned til 18 m i åbent hav, uanset om du har taget en certificering gennem SSI eller PADI.

I tvivl om dine valg?