
Rytmisk gymnastik
I ”Rytmisk gymnastik” giver vi dig muligheden for at udvikle dig som gymnast. Der er plads til dig, som har høje ambitioner og dig, som er ny indenfor gymnastik og dans.
Rytmisk gymnastik
Undervisningen vil tage udgangspunkt i gymnastikken, hvortil vi lader os inspirere af dansens forskellige genrer og stilarter. Du vil komme til at prøve bl.a. moderne dans, hiphop, samba, house og wacking.
Formen på undervisningen kan bestå af simple sekvenser, hvor fokus er rettet mod forskellige bevægelseskvaliteter.
Der vil også være mere sammensatte sekvenser, hvor anvendeligheden af dine grundtekniske færdigheder afprøves, mens din indlærings- og indlevelsesevne udfordres.