Sportsmassøruddannelsen
Bliv sportsmassør med lægeeksamineret eksamen!Fag
Sportsmassøruddannelsen
Tag uddannelse til sportsmassør
Bliv sportsmassør
- Lær de gode massagegreb
- Forebyg og afhjælp ømme muskler
- Bliv lægeeksamineret massør
- FÃ¥ godt udgangspunkt til videreuddannelse
På Sportsmassøruddannelsen opnår du færdigheder og viden indenfor massage og behandling af idrætsudøvere. Massage kan være med til at forebygge eller afhjælpe ømme og overbelastede muskler, og være en hjælp til at undgå overbelastningsskader. Du får en grundlæggende viden om anatomi og fysiologi samt grundkursus i skadesbehandling.
Der bliver undervist i massagegreb, som kan bruges specifikt og på hele kroppen, ligesom du vil lære forskel på velværemassage og sportsmassage. En stor del af massageuddannelsen består af praktik, hvor du vil få mulighed for at prøve dine færdigheder på dine kammerater samt skolens personale. Kroppens regioner vil blive nøje gennemgået og du vil blive rustet til at undersøge kroppens muskler, vurdere en skade og give en god kropsmassage.
Sportsmassøruddannelsen giver mange muligheder
Dette kursus i massage er et godt springbræt til en sundhedsfaglig uddannelse. Fagets undervisere er uddannede fysioterapeuter, som kan fortælle om uddannelsesmuligheder indenfor sundhedsområdet.
Undervisningen foregår ud over den almindelige undervisningstid for håndens fag også eftermiddag/aften to gange om ugen. I alt 8 timer pr. uge. Eksamen (skriftlig og praktisk) finder sted i slutningen af forløbet. Efterfølgende vil du være lægeeksamineret massør.
Tilmeldingen finder sted når du er startet på højskolen.
Der er en egenbetaling, som dækker materialebrug samt ekstra undervisningstimer, når du vælger at tage uddannelsen til sportsmassør.
Man kan kun vælge sportsmassøruddannelsen om foråret.