Rejs med dine venner!
Se vores udbud af rejser på et efterårsophold
Vi udbyder flere spændende rejsedestinationer under og i forlængelse af dit højskoleophold - alt fra hjælpearbejde i Uganda og surf i Marokko til en tropisk rejse til Filippinerne.
Hvordan rejser du med højskolen?
Rejserne på Viborg Idrætshøjskole er en integreret del af opholdet og tager udgangspunkt i skolens fag. Det betyder, at du rejser sammen med dine højskolekammerater og undervisere, og at aktiviteterne på rejsen hænger tæt sammen med det, du arbejder med til daglig.
For mange elever er rejserne en naturlig del af deres sabbatår, hvor oplevelser, fællesskab og personlig udvikling går hånd i hånd.
Scroll ned for at læse om alle vores efterårsrejser!
Læs mere om reglerne for rejsedage her.
Interesseret i et forårsophold i stedet for? Se vores forårsrejser!
Obs. ændringer i forhold til udbuddet af rejser kan forekomme.
Safari og hjælpearbejde i Uganda
Nyhed! Kom med på vores helt nye og unikke rejse til Uganda, hvor vi arbejder på et lokalt børnehjem samt oplever den smukkeste natur i det afrikanske land.
Afslut dit efterårsophold hos os med en helt unik to ugers rejse til Uganda, hvor vi kombinerer frivilligt arbejde hos Kids of Africa med ture, hvor vi ser Ugandas natur og rige dyreliv.
Rejsen ligger i slutningen af dit højskoleophold - dvs. at vi rejser efter en veloverstået juleferie i starten af det nye år.
Denne rejse er et tilvalg og tilbydes kun om efteråret.
Læs mere om rejsen her!
Fællesrejse til Frankrig
I efteråret rejser alle elever på en fællestur til Frankrig! Vi tager til naturparken Monts d’Ardèche og den kendte vinregion langs Rhône-floden, hvor området er præget af fransk vin- og bondekultur. Under opholdet bor vi på det historiske vinslot Lou Castel Casteljau, som danner perfekte rammer for turen.
Ud over at opleve den lokale kultur byder turen også på masser af fysisk aktivitet. Vi sejler i kano på Ardèche-floden, cykler mountainbike gennem vinmarkerne og klatrer på klipperne i området omkring slottet. Der er naturligvis også tid at slappe af ved poolen, tage på vandreture eller gå på opdagelse i den nærliggende by.
Denne rejse er en fast del af efterårsopholdet.
Læs mere om rejsen her!
Kajak i Norge
Kom med til Norge og oplev suset ved at padle gennem stort, fossende vand, prøv kræfter med bølgesurfing, og få en introduktion til playboating! Turen starter på Syrveitfossen og fortsætter til Nidelva ved Arendal, hvor korte afstande giver adgang til varierede muligheder.
Det er en forudsætning, at du har haft kajak som fag før turen!
Denne rejse er et tilvalg og tilbydes både forår og efterår.
Læs mere om rejsen her!
Surf i Marokko
Slå dig ned i det eksotiske Imi Ouaddar - en perle langs Marokkos kystlinje, der er kendt for at være et godt sted at starte sit surf eventyr. Landsbyen har en lang sandstrand i gåafstand, og der er masser af butikker og et par små restauranter.
Det er en uge fyldt med eventyr og spænding på Surf Camp Imi Ouaddar, hvor Peter og Erik fra Viking Surf House, vil undervise og guide dig gennem dine surf-oplevelser.
Du behøver ikke at være en erfaren surfer – bare du er klar på at tumle i vandet og er frisk på at lade bølgerne rive dig med!
Denne rejse er et tilvalg og tilbydes både forår og efterår.
Læs mere om rejsen her!
Dykning på Malta
Tag med på en spændende dykkerrejse til Malta!
Vi indlogerer os i den charmerende by Sliema, beliggende på Maltas nordøstlige kyst. Byen er berømt for sit livlige byliv med hyggelige caféer og spændende restauranter.
Vi udforsker dykkerspots på både Malta, Gozo og Comino, som er kendt for deres fantastiske undervandsoplevelser. I det krystalklare vand opdager vi smukke fiskearter, udforsker vrag og grotter, og har rig mulighed for at forbedre vores dykkerteknik.
Det er en forudsætning, at du har haft dykning som fag før turen!
Denne rejse er et tilvalg og tilbydes kun om efteråret.
Læs mere om rejsen her!
Tropisk rejse til Filippinerne
Drømmer du om at udforske uberørte øer og gå på opdagelse i den autentiske filippinske kultur?
Så tag med dine højskolevenner på en rejse til Secret Island! Vi går off-grid og off-line, mens vi oplever en verden uden for turisternes rækkevidde.
Rejsen ligger i slutningen af dit højskoleophold - dvs. at vi rejser efter en veloverstået juleferie, i starten af det nye år.
Denne rejse er et tilvalg og tilbydes kun om efteråret.
Læs mere om rejsen her!
Antal rejsedage
Der er regler for antal rejsedage på dit højskoleophold
Du må rejse 1/7 af dit ophold – det betyder, at for hver uge du er højskoleelev, må du rejse en dag. Det vil sige, at hvis du er elev i 25 uger, må du max rejse i 25 dage i løbet af dit ophold på højskolen.
Alle overnatninger, som ikke er på højskolens matrikel, medregnes som en rejsedag, og bruges som en del af de “optjente” rejsedage.
Der er rejser på både forårs- og efterårsophold.
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Skulle det ske, at en rejse enten bliver aflyst eller ændret, så arrangerer vi spændende alternativer.
Rejserne bliver løbende opdateret, så der tages forbehold for ændringer af vores program.