Politi (7)
Settings Accessibility FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Politilinjen

Vælg politilinjen

– og bliv klar til politiskolen!


Politilinjen på Viborg Idrætshøjskole er for dig, der overvejer en karriere som politibetjent og gerne vil bruge dit højskoleophold på målrettet træning til politiskolens optagelsesprøve – fysisk, fagligt og personligt.

Politilinjen er et politiforberedende højskoleophold med fokus på de kompetencer, der indgår i optagelsesprøven til politiskolen. Du arbejder med de kompetencer, der indgår i optagelsesprøven, herunder kommunikation, samarbejde og vurderingsevne. Forløbet giver dig indsigt i kravene og en struktureret tilgang til optagelsesprocessen – så du står bedre rustet, når du søger ind på politiuddannelsen.

Samtidig er du en del af et almindeligt højskoleophold med fællesskab og hverdagsliv. Den fysiske træning er en naturlig del af hverdagen, og du har adgang til skolens faciliteter som fitnesscenter og atletikstadion.

Opstart i januar og august.

1920X1080 Politi 2

Hvordan bliver man
politibetjent?


For at blive politibetjent skal du opfylde fysiske, personlige og faglige krav. Det er derfor vigtigt at være godt forberedt og have et realistisk billede af, hvad optagelsen til politiskolen indebærer.

Du vil bl.a. blive vurderet på dit helbred og fysiske form, dine samarbejds- og kommunikationsevner samt dine faglige kompetencer.

Optagelsesprøven består desuden typisk af en fysisk prøve, en farvesynstest, en skriftlig prøve i dansk og en samarbejdsopgave..

På politilinjen arbejder du målrettet med forberedelse til politiskolen. Du får kendskab til prøvernes opbygning og krav, så du kan møde tryg og afklaret op til selve optagelsesprøven.

Læs mere om politiets adgangskrav her:

Adgangskrav

Politi (5)

Hvad indeholder
politilinjen?

  • 18 uger med styrke- og konditionstræning målrettet politiets fysiske krav.
  • Danskundervisning med fokus på den skriftlige optagelsesprøve.
  • Samarbejde med Viborg Politi og Politiskolen.
  • Vejledning og sparring i forbindelse med din ansøgning til politiet.
  • Møder med tidligere elever, som er under uddannelse eller ansat i politiet.

Derudover er du en del af et almindeligt højskoleophold med fællesskab, hverdagsliv og oplevelser. Det betyder, at du både forbereder dig målrettet til politiskolen og får relationer og erfaringer, der rækker langt ud over undervisningen.

1920x540 CrossFit kirken

Forventninger til dig

Ud over de formelle krav vægter politiet, at du:

  • er ustraffet og ikke har anvendt doping.
  • har stærke personlige kompetencer som samarbejde, kommunikation og analytisk træning.
  • er psykisk og fysisk robust og kan bevare overblik, træffe beslutninger og handle professionelt i pressede situationer.

Der stilles også krav til fremtoning. Synlige tatoveringer og piercinger på hænder og i ansigt skal fjernes inden studiestart. Samtidig forventes det, at du gennemfører hele optagelsesforløbet med tilfredsstillende resultat.

Styrketræning CrossFit (1)

Fysiske fag på
politilinjen


På politilinjen anbefales en række fysiske fag, der understøtter kravene til optagelse på politiskolen. Fagene er udvalgt med fokus på styrke, kondition, udholdenhed og funktionel bevægelse.

Politi Ef15 (30)

Obligatoriske fag på
politilinjen


Ud over den fysiske træning indgår der obligatoriske fag, som forbereder dig på optagelsen til politiskolen og giver indsigt i politiuddannelsen.

Politi-teori
Fokus på ansøgningsskrivning, dansk, kommunikation, kropssprog, psykologi og samarbejde – med udgangspunkt i optagelsesprøvens krav.

Politi-teori har du 3 timer om ugen.

Politi-træning
Gennem samarbejde med Viborg Politi og Politiskolen får du et realistisk indblik i politiarbejdet. Du deltager bl.a. som figurant ved politiets træning og møder politiet på skolen til undervisning og dialog.

Derudover har du mulighed for vejledning hos politiets uddannelsesansvarlige forud for optagelsesprøven.

Ofte stillede spørgsmål om politilinjen på Viborg Idrætshøjskole

Hvad er fordelene ved at vælge politilinjen på en højskole?

Politilinjen på Viborg Idrætshøjskole kombinerer et almindeligt højskoleophold med målrettet forberedelse til politiskolen. Du får mulighed for både personlig udvikling og et realistisk indblik i politiarbejdet.

  • Udvikling af fysisk form og samarbejdsevner
  • Personlig udvikling – både fysisk og mentalt
  • Et stærkt fællesskab og netværk
  • Mulighed for rejser sammen med andre højskoleelever
  • Indblik i politiets arbejde og optagelseskrav
  • Træning af kommunikation og sociale kompetencer
Kan et højskoleophold hjælpe mig med at finde ud af, om jeg vil være politibetjent?

Ja. Et højskoleophold giver dig tid og rum til at afklare dine interesser og finde ud af, om en fremtid i politiet er det rigtige for dig.

På politilinjen får du indblik i politiets værdier, arbejdsopgaver og krav, og du møder både undervisere og tidligere elever, som deler deres erfaringer. Det giver et mere nuanceret billede af politiuddannelsen og arbejdet som politibetjent.

Hvad kræver det at blive politibetjent?

For at blive politibetjent skal du gennemføre politiets basisuddannelse på politiskolen. Uddannelsen består af både teoretisk undervisning og praktisk træning.

Derudover stilles der krav til blandt andet statsborgerskab, kørekort, helbred og personlige kompetencer. På Viborg Idrætshøjskole får du en introduktion til kravene og forberedelse til optagelsesprøven på politiskolen.

Er der tidligere elever fra politilinjen, som er blevet politibetjente?

Ja. Flere tidligere elever fra Viborg Idrætshøjskole har brugt deres ophold på politilinjen som en del af deres vej mod politiuddannelsen.

Du kan for eksempel læse om tidligere elever her: Fra højskoleelev til Hvidvasksekretariatet.

I tvivl om dine valg?