Dans på højskole: Kombiner fællesskab og bevægelse
Er du vild med at danse, og har du samtidig lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab? Så kombiner et højskoleophold med dans, og få en unik oplevelse. På Viborg Idrætshøjskole kan du udvikle din rytmiske sans og udforske dansens verden.
Opdag dansens kreative frirum
At danse handler om at udtrykke sig selv. Det handler om at skabe et kreativt miljø, hvor bevægelse, frihed og iscenesættelse er i centrum. I dans er der plads til alle, omend du er ny, eller er en rutineret danser. Der findes et væld af forskellige discipliner og stilarter inden for dansens verden, så du frit kan prøve kræfter med dem, du har lyst. Forsøg dig eksempelvis med hip hop, ballet, eller prøv kræfter med koreografi, hvor du lærer at lave dine egne danse. Lær også hvordan musik spiller en essentiel rolle for dansen, og hvor stor en betydning den har for udtrykket.
Dans er i høj grad en kreativ aktivitet, hvor improvisation og formidling spiller en stor rolle. Men man må ikke undervurdere sporten. At danse kan nemlig være ret fysisk krævende, ligesom det vil teste ens smidighed, koordination og rytmesans.
Dans dig glad på Viborg Idrætshøjskole
På Viborg Idrætshøjskole udbyder vi både Hiphop, Rytmisk gymnastik og dans samt Fællesgymnastik.
I vores SPOT idrætsfag Hiphop, vil du i fællesskab med dine venner udforske forskellige koreografier og udtryk. I Rytmisk gymnastik og dans dykker vi ned i forskellige bevægelseskvaliteter og udtryk. Her vil du også blive introduceret til dansens kulturelle og historiske aspekter. I Fællesgymnastik kombinerer vi træning med fællesskab, og udfordrer din evne til at koordinere dine bevægelser, samt din evne til at slippe kontrollen.
Du vil i alle fag blive mødt af dedikerede undervisere, der vil guide og inspirere dig til at udforske forskellige dansestilarter og udvikle dine færdigheder.
Hvem kan deltage på vores dansehold?
På vores dansehold er der plads til alle, der har interesse for dans og ønsker at forbedre deres færdigheder. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring inden for dans, vil vores dansefag give dig mulighed for at udfordre dig selv og udvikle dine færdigheder på dit eget niveau.
Vi tror på, at dans er for alle, uanset baggrund eller erfaring, og vores erfarne undervisere vil sørge for at tilpasse undervisningen, så den passer til forskellige niveauer.
Så uanset om du drømmer om at blive professionel danser eller bare ønsker at have det sjovt og udforske dansens verden, er vores idrætsfag det perfekte for dig. Kom og vær en del af vores stærke fællesskab og oplev glæden ved at danse!
Læs også: Motivation til træning - Opdag glæden ved bevægelse på en højskole
Udforsk dansens verden i Berlin
Er du passioneret omkring dans og klar til at fordybe dig i en uge fyldt med bevægelse og kultur? Så tag med på en spændende dansetur til Berlin. Læs mere om rejsen her.
5 gode grunde til at danse på Viborg Idrætshøjskole
Der er mange gode grunde til at kombinere dans med et højskoleophold på Viborg. Her er fem af grundene:
1. Lær nye teknikker og stilarter
Når du går på Viborg, vil du blive undervist af erfarne og kompetente undervisere. Du vil blive introduceret til nye stilarter og lære nye teknikker, som tager dine danseevner til et nyt niveau.
2. Få venner for livet
At gå på højskole er som at blive del af én stor familie. Vælger du dans, vil du ligeledes mærke et enormt fællesskab, og du vil få nye venner, som deler din interesse for at danse. Det er derfor en god måde at møde nye mennesker og skabe relationer for livet.
3. Udtryk dig selv gennem bevægelse
En stor del af at danse er at udtrykke sig selv. Det er en måde, hvorpå vi kan fortælle en historie, eller at give vores følelse til kende. Vælger du dans, vil du blive klogere på, hvordan du kan udtrykke og formidle dig gennem rytme og dans.
4. Udforsk din kreativitet
Dans er også en fantastisk måde at udforske og udvikle din kreativitet på. Når du danser, får du mulighed for at skabe og eksperimentere med forskellige bevægelser, udtryk og følelser. Du kan lade din krop og musikken guide dig og lade din kreativitet flyde frit.
5. Bliv stærkere
Dans er ikke blot kreativt, men på mange måder også atletisk. At danse er nemlig en træningsform, som kræver god balance, smidighed og rytme, og du vil ligeledes få trænet din styrke og dine muskler. Dans er derfor en god måde at komme i form på, og du vil hurtigt mærke både din kondition og styrke stige.
Tip: Vi udbyder også korte kurser med masser af dans og gymnastik. Deltag i Centre of Movement i uge 30, hvor vi samles om gymnastikkens genre: rytmisk gymnastik, moderne dans, hiphop, house.
Få gavn af de mange fordele der er ved dans
Mennesker har altid danset - og med god grund. At danse er nemlig på mange punkter en fordelagtig aktivitet, der kan have en positiv effekt på vores trivsel og sundhed. Blandt de mange fordele ved dans er at:
-
Det booster dit humør
-
Du styrker din smidighed og fleksibilitet
-
Dans frigiver endorfiner, som blandt andet lindrer angst og stress
-
Du træner en masse af kroppens muskler
-
Dans aktiverer dit blodomløb
-
Du indgår i et socialt fællesskab med andre danseglade mennesker
-
Du får en bedre kropsholdning.
Læs også: Hiphop – 5 gode grunde til at vælge hiphop på Viborg Idrætshøjskole
Har du spørgsmål til højskoleopholdet?
Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 86 67 20 11 eller mail info@viborgih.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Ønsker du at besøge skolen, kan du booke en rundvisning her, eller bestille en brochure for at få indblik i højskolelivet.
Besøg os til Åbent Hus
Vi holder også åbent hus flere gange om året. Her har du mulighed for at opleve højskolen, faciliteterne og fornemme den gode højskoleånd på egen krop. Se datoerne og programmet for Åbent Hus.