Adventure højskole - Udfordre dine grænser
Kan du lide at presse dig selv, og har du mod på at komme ud af din komfortzone? Så er Adventure på Viborg Idrætshøjskole lige noget for dig! Faget kombinerer hård træning med natur og fællesskab, og du kan være sikker på at få en oplevelse for livet.
Hvad er adventure?
Adventure er en alsidig træningsform, som med garanti vil udfordre dig både fysisk og mentalt. Adventure kombinerer nemlig et væld af forskellige discipliner, og du vil komme til at prøve kræfter med alt fra mountainbike og klatring til orienteringsløb og kajak.
Adventure er et fag, som er tæt kombineret med friluftsliv og naturen. Når du dyrker adventure, vil du derfor bruge en overvejende del af tiden udenfor, og vil dermed også blive bedre til at navigere i naturen. Du vil samtidig opleve et enormt fællesskab med dine holdkammerater, og du vil forbedre din evne til at samarbejde og kommunikere effektivt. Adventure er således en god mulighed for at afprøve dine grænser og forsøge dig med nye udfordringer sammen med andre, der deler din passion for eventyr og fysisk aktivitet.
Når man dyrker adventure, træner man ofte mod at fuldføre et adventureløb. Et løb består af flere forskellige discipliner og tester ens styrke, kondition og samarbejdsevner. På Viborg Højskole afholder vi vores eget Adventure Race, her får du mulighed for at bruge den viden og erfaring du har fået i undervisningen.
Vælger du at kombinere adventure med et højskoleophold, vil du både udvikle dig fysisk og personligt!
Læs også: Hvad er et OCR-løb? 5 tips til at komme i gang med OCR
Hvad kræver det at dyrke adventure?
Er du ny til adventure, så kan det virke overvældende og måske en smule skræmmende at skulle starte, men lad dig ikke skræmme af dette. Husk på at man ikke behøver være lige god til alle disciplinerne, for at dyrke adventure kræver det i stedet bare, at du:
-
Har lyst til at udfordre dig selv
-
Er villig til at samarbejde
-
Elsker at være fysisk aktiv
-
Har lyst til personlig og fysisk udvikling
-
Har mod på at prøve nye ting
-
Er klar på at presse dig selv - både fysisk og psykisk
-
Godt kan lide at være ude i naturen
5 gode grunde til at dyrke adventure
Der er et væld af grunde til, at du skal prøve kræfter med adventure. Her er 5 gode grunde til, at du skal kombinere dit højskoleophold med adventure:
-
Tag din styrke til nye højder: Adventure er en idrætsgren, som i dén grad tester din styrke og kondition. Faget består nemlig af en del fysisk træning, og du vil derfor hurtigt opdage, hvordan du bliver stærkere!
-
Bliv del af et stærkt fællesskab: På adventure handler det ikke kun om styrke, men også om fællesskab. Det er nemlig på mange måder en holdsport, som kræver god koordination og kommunikation. Du vil derfor blive en del af et stærkt hold med andre adventure-glade mennesker, og du vil opdage, hvordan samarbejde kan hjælpe dig med at nå dine mål.
-
Oplev naturen: Elsker du sport og naturen, så er adventure lige noget for dig. Adventure kombinerer nemlig en lang række discipliner, hvoraf størstedelen foregår ude i det frie. Det er derfor en oplagt idrætsgren for dig, der elsker at motionere i naturen.
-
Forbedre dine kommunikationsevner: En vigtig del af adventure er evnen til at kommunikere effektivt med dine holdkammerater. Gennem forskellige aktiviteter og udfordringer vil du udvikle dine verbale og nonverbale kommunikationsevner.
-
Træd ud af din komfortzone: Ryk dine grænser og træd ud af din komfortzone med adventure. Sportens introducerer dig til en række forskellige discipliner, og du vil med sikkerhed få nye og lærerige oplevelser.
Se også: Højskole pitstop – Få en pause fra hverdagen!
Adventure på Viborg Idrætshøjskole
Har du lyst til at udfordre dig selv gennem adventure? Så kombiner det med et ophold på Viborg Idrætshøjskole! Vi tilbyder nemlig adventure som et af vores idrætshovedfag. Her vil du få rig mulighed for at udfolde dit fysiske potentiale.
I undervisningen træner vi både til lands, til vands og i luften. Du vil derfor blive bekendt med en lang række forskellige sportsgrene, såsom MTB og sejlads. Du vil lære at samarbejde med dine venner, og du vil få kompetencerne til at kunne fuldføre et adventurerace. Der vil desuden være et stort fokus på personlig udvikling, og du vil hurtigt mærke, hvordan vi i fællesskab styrker hinanden.
På Viborg Idrætshøjskole er alle velkomne på adventure-holdet, omend man er nybegynder eller bekendt med sporten.
Læs mere om Adventure på Viborg Idrætshøjskole her.
Kom med på adventure rejse til Livigno
Som en del af adventure-holdet på Viborg Idrætshøjskole, vil du få mulighed for at rejse til fantastiske Livigno i det nordlige Italien. Her vil du sammen med dine undervisere og venner få en oplevelse for livet! Den italienske by er nemlig enhver adventure udøvers drøm, og du vil på turen få rig mulighed for at teste det, du har lært i undervisningen.
Læs mere om turen til Livigno her
Har du spørgsmål til højskoleopholdet?
Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 86 67 20 11 eller mail info@viborgih.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Ønsker du at besøge skolen, kan du booke en rundvisning her, eller bestille en brochure for at få indblik i højskolelivet.