Beachvolley På Hoejskole
Beachvolley På Hoejskole2 (1)

Beachvolley regler – 7 regler du skal have styr på

Der er ikke noget bedre end at spille beachvolley på en varm sommerdag. Men for at komme i gang, er der nogle grundlæggende regler du bør kende. Her er en oversigt over de vigtigste beachvolley regler.

60X60 Sidsel N Overgaard (1)
Af Sidsel N Overgaard, senest opdateret 21. februar 2023

1. Hvordan spilles beachvolley?

Beachvolley er en sport der har udformet sig fra volleyball, og er en meget populær sportsgren. Det spilles på en sandbane, med to spillere på hvert hold, altså 4 spillere i alt. Målet med spillet er at sende bolden over nettet, sådan at modstanderne ikke kan modtage den og den derfor lander på modstanderens banehalvdel. Når bolden lander på jorden, har de andre fået point.

2. Hvor mange berøringer har man?

I spillet gælder enhver kontakt med bolden af en spiller, for en berøring. Et hold har ret til højst tre berøringer (ud over blokering) for at returnere bolden. Samme spiller må kun røre bolden to gange i træk, hvis den første berøring er en blokade. Bruges der flere, begår holdet fejlen “Fire berøringer”.

Man behøver ikke at bruge alle sine tre berøringer, men det vælger de fleste spillerne ofte at bygge et optimalt angreb op.

3. Må man kun røre bolden med armene?

I beachvolley findes der mange forskellige slag, og det er faktisk tilladt at skyde til bolden med alle kropsdele. Dog benytter de fleste spillere korrekte volleyslag, for at få det mest optimale skud og ikke risikere at bolden går ud over banen.

4. Hvilke regler er der for en serv?

I en serv har man et forsøg til at få bolden over nettet. Lykkes dette ikke, vinder modstanderne pointet og de får serveretten. De to spillere skiftes til at serve, efter hver gang de har vundet bolden tilbage, efter et tabt point.

5. Hvordan scorer man point?

I beachvolley kan man få et point på to måder. Den første måde er ved, at få bolden til at lande på jorden af modstanderens banehalvdel. Den anden måde er ved at modstanderen laver en fejl. Dette kan f.eks. være hvis en spiller rører bolden to gange i træk, at bolden går ud over banen, bolden skydes i nettet eller hvis et hold rører bolden mere end 3 gange.

6. Hvordan vinder man en kamp?

I beachvolley spiller man bedst af tre sæt. I de to første sæt spilles der først til 21 point, og i det sidste sæt spilles der først til 15 point. For at vinde et sæt skal man vinde med minimum to point.

7. Hvilke regler er der for banen?

Banen der spilles på måler i alt 8 x 16 meter, altså er hver banehalvdel på 8×8 meter. Kvinderne og mændene spiller på samme banestørrelse, dog er der en forskel på højden af nettet. Kvinderne spiller med et net der har en højde på 224 cm, mens mændenes spiller med et der er på 243 centimeter.

Rammer bolden sidelinjen eller baglinjen, er bolden inde. Det gælder stadig selvom størstedelen af bolden er uden for banen, det skyldes at bolden er i kontakt med linjen.

Beachvolley På Hoejskole2 (1)
Beachvolley 3

Hvilke slag findes der i beachvolley?

Der findes fem slag i beachvolley, disse er:

  • Serv: Serven igangsætter enhver duel. Når du server skal man altid stå bag baglinjen. I beachvolley bruges der både underhåndsserv, overhåndsserv, springserv og svæveserv. Disse benyttes alt efter niveau og hvor man vil have bolden skal ende.

  • Baggerslag: Et baggerslag bruges primært i servemodtagningen og i forsvarsaktioner, men kan også sagtens bruges som en hævning.

  • Fingerslag: Et fingerslag er et af de sværeste slag. Slaget bruges på anden berøringen som en hævning, hvorefter ens makker vil forsøge at smashe til bolden på den tredje berøring. Man må ikke modtage en serv med et fingerslag. Derudover skal bolden ligge stille i luften, når den er sluppet efter et fingerslag.

  • Smash: Et smash er det hårdeste angreb i beachvolley. Modstanderen vil ofte forsøge at sætte en blokade, der kan blokere sådan et slag, eller tvinge angriberen til at slå hen på den frie forsvarsspiller.

  • Blokade: En blokade skal forhindre modstanderen i at ramme udvalgte steder på banen eller lukke ned for det angreb, der kommer.

Tip: På Viborg Idrætshøjskole kan du spille beachvolley 

Kilder:

Beachvolley På Hoejskole
Beachvolley På Hoejskole2 (1)

I tvivl om dine valg?