Sportsmassørbeviset blev vejen til fysioterapeut-studie
Jacob Berg Ejlersen havde brug for at tage noget konkret brugbart med hjem fra højskolen, og derfor valgte han at uddanne sig til sportsmassør på skolen i Efteråret 2021.
Et højskoleophold kan være et plus i en kvote 2-ansøgning til en videregående uddannelse, og har man en uddannelse som sportsmassør oveni, kan det være den direkte vej ind på et sundhedsstudie.
Sådan blev det for Jacob Berg Ejlersen, der var elev på Viborg Idrætshøjskole i Foråret 2021 og Efteråret 2021.
”Jeg havde brug for at få noget ud af mit højskoleophold efter nogle sabbatår, og så valgte jeg på efterårsholdet at tage sportsmassøruddannelsen”, fortæller Jacob.
Han havde ikke på daværende tidspunkt planer om at søge ind på fysioterapeut-studiet, men det kom undervejs.
”Man får lidt en forlomme til faget, når man gør det på den måde, og jeg er sikker på, at det betød noget, da jeg søgte ind på kvote 2 i foråret 2022.”
Ansøgningen resulterede i en plads i Aalborg, og senere rykkede han til Aarhus, hvor Jacob i dag læser på sit sidste år og lige nu er i praktik i en privat klinik.
Sportsmassøruddannelsen kan vælges som en del af fagpakken på Viborg IH, sådan så man i første fagperiode på skolen har Fysiologi og Anatomi, og i anden periode har den mere praktiske dag, der afsluttes med en lægeeksamineret eksamen.
Vil du også være sportsmassør?