Rejser
Kombinér højskole med idræt og rejser!
Vi udbyder flere spændende rejsedestinationer under og i forlængelse af dit højskoleophold - alt fra hjælpearbejde i Uganda og surf i Marokko til dykning i Filippinerne... og meget mere!
Rejserne på Viborg Idrætshøjskole er en integreret del af opholdet og tager udgangspunkt i skolens fag. Det betyder, at du rejser sammen med dine højskolekammerater og undervisere, og at aktiviteterne på rejsen hænger tæt sammen med det, du arbejder med til daglig.
For mange elever er rejserne en naturlig del af deres sabbatår, hvor oplevelser, fællesskab og personlig udvikling går hånd i hånd.
Læs mere om reglerne for rejsedage her .
Alle forårsrejser
Alle efterårsrejser
Obs. ændringer i forhold til udbuddet af rejser kan forekomme.
Sabbatår med højskole og rejser
Et sabbatår med rejser er for mange unge den mest meningsfulde måde at bruge tiden mellem en ungdomsuddannelse og videreuddannelse. På Viborg Idrætshøjskole får du både:
- Et stærkt fællesskab med 100-180 andre unge
- Mulighed for 2 internationale rejser pr. ophold
- En hverdag med idræt, kreativitet og personlig udvikling
- Mulighed for at tage uddannelser under dit ophold
En sabbatårsrejse kombineret med højskole giver dig oplevelser for livet, fordi du rejser sammen med jævnaldrende, får nye faglige kompetencer, og har dygtige undervisere at støtte dig til.
Antal rejsedage
Der er regler for antal rejsedage på dit højskoleophold
Du må rejse 1/7 af dit ophold – det betyder, at for hver uge du er højskoleelev, må du rejse en dag. Det vil sige, at hvis du er elev i 25 uger, må du max rejse i 25 dage i løbet af dit ophold på højskolen.
Alle overnatninger, som ikke er på højskolens matrikel, medregnes som en rejsedag, og bruges som en del af de “optjente” rejsedage.
Der er rejser på både forårs- og efterårsophold.
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Skulle det ske, at en rejse enten bliver aflyst eller ændret, så arrangerer vi spændende alternativer.
Rejserne bliver løbende opdateret, så der tages forbehold for ændringer af vores program.