Politi (7)
Settings Accessibility FILL0 Wght400 GRAD0 Opsz48

Politilinjen

Vælg politilinjen

– og bliv klar til politiskolen!


Politilinjen på Viborg Idrætshøjskole er for dig, der overvejer en karriere som politibetjent og gerne vil bruge dit højskoleophold på målrettet forberedelse til politiskolens optagelsesprøve – fysisk, fagligt og personligt.

På politilinjen arbejder du med de kompetencer, der indgår i optagelsesprøven til politiskolen, herunder kommunikation, samarbejde og vurderingsevne. Du får indsigt i kravene og en struktureret tilgang til optagelsesprocessen, så du står stærkere når du søger ind.

Samtidig er du en del af et almindeligt højskoleophold med fællesskab og en aktiv hverdag. Den fysiske træning er integreret i hverdagen, og du har adgang til alle skolens faciliteter, så som fitnesscenter og atletikstadion.

Opstart i januar og august.

1920X1080 Politi 2

Hvordan bliver man politibetjent?


For at blive politibetjent skal du optages på politiskolen, hvilket kræver at du lever op til en række fysiske, faglige og personlige krav.

Optagelsesprocessen består typisk af flere prøver, hvor du blandt andet bliver vurderet på din fysiske form, dit helbred, dine samarbejds- og kommunikationsevner samt dine faglige kompetencer. Der indgår blandt andet en fysisk test, en skriftlig prøve i dansk, en samarbejdsopgave og en farvesynstest. 

Det er derfor vigtigt at have et realistisk billede af kravene og være godt forberedt, inden du søger ind. 

Læs mere om politiets adgangskrav her:

Adgangskrav

Politi (5)

Hvordan forbereder
man sig til 
politiskolen?

En god forberedelse kan øge dine chancer for at bestå optagelsesprøven til politiskolen. På politilinjen på Viborg Idrætshøjskole arbejder du målrettet med de områder, du testes i:

  • Fysisk forberedelse: styrketræning, konditionstræning og FFT-specifik forberedelse
  • Faglig forberedelse: dansk, almenviden og samfundsforståelse
  • Personlig udvikling: kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering

Et højskoleophold på politilinjen giver dig et stærkere udgangspunkt – både fysisk, fagligt og personligt – så du kan møde velforberedt og tryg op til optagelsesprøven.

Politi (4)

Hvad indeholder 
politilinjen?

På politilinjen på Viborg Idrætshøjskole får du:

  • 18 ugers styrke- og konditionstræning målrettet politiets fysiske krav
  • Danskundervisning med fokus på den skriftlige optagelsesprøve på politiskolen
  • Samarbejde med Viborg Politi og Politiskolen
  • Vejledning og sparring i din ansøgning til politiskolen
  • Møder med tidligere elever, der er under uddannelse eller ansat i politiet
Styrketræning CrossFit (1)

Fag på politilinjen


På politilinjen på Viborg Idrætshøjskole anbefales en række fysiske valgfag, der understøtter kravene til optagelsesprøven. Fagene har fokus på styrke, kondition, udholdenhed og funktionel bevægelse:

Derudover har du også nogle obligatoriske fag, som giver indsigt i politiuddannelsen. Heriblandt politi-teori hvor du arbejder med grammatik, kropssprog, psykologi og ansøgningsskrivning. Du får også mulighed for at være figurant i politiets træning, hvilket giver et realistisk indblik i arbejdet som politibetjent. 

Alle idrætsfag

1920x540 CrossFit kirken

Krav til dig

Ud over de formelle krav vægter politiet, at du:

  • er ustraffet og ikke har anvendt doping
  • har stærke personlige kompetencer som samarbejde, kommunikation og analytisk sans
  • er fysisk og psykisk robust og kan bevare overblik, træffe beslutninger og handle professionelt i pressede situationer

Der er også krav til din fremtoning. Synlige tatoveringer og piercinger på hænder og i ansigt skal fjernes inden studiestart. Det forventes desuden, at du gennemfører hele optagelsesforløbet til politiskolen med et tilfredsstillende resultat.

Ofte stillede spørgsmål om politilinjen på Viborg Idrætshøjskole

Hvad er fordelene ved at vælge politilinjen på en højskole?

Politilinjen på Viborg Idrætshøjskole kombinerer et almindeligt højskoleophold med målrettet forberedelse til politiskolen. Du får mulighed for både personlig udvikling og et realistisk indblik i politiarbejdet.

  • Udvikling af fysisk form og samarbejdsevner
  • Personlig udvikling – både fysisk og mentalt
  • Et stærkt fællesskab og netværk
  • Mulighed for rejser sammen med andre højskoleelever
  • Indblik i politiets arbejde og optagelseskrav
  • Træning af kommunikation og sociale kompetencer
Kan et højskoleophold hjælpe mig med at finde ud af, om jeg vil være politibetjent?

Ja. Et højskoleophold giver dig tid og rum til at afklare dine interesser og finde ud af, om en fremtid i politiet er det rigtige for dig.

På politilinjen får du indblik i politiets værdier, arbejdsopgaver og krav, og du møder både undervisere og tidligere elever, som deler deres erfaringer. Det giver et mere nuanceret billede af politiuddannelsen og arbejdet som politibetjent.

Hvad kræver det at blive politibetjent?

For at blive politibetjent skal du gennemføre politiets basisuddannelse på politiskolen. Uddannelsen består af både teoretisk undervisning og praktisk træning.

Derudover stilles der krav til blandt andet statsborgerskab, kørekort, helbred og personlige kompetencer. På Viborg Idrætshøjskole får du en introduktion til kravene og forberedelse til optagelsesprøven på politiskolen.

Er der tidligere elever fra politilinjen, som er blevet politibetjente?

Ja. Flere tidligere elever fra Viborg Idrætshøjskole har brugt deres ophold på politilinjen som en del af deres vej mod politiuddannelsen.

Du kan for eksempel læse om tidligere elever her: Fra højskoleelev til Hvidvasksekretariatet.

I tvivl om dine valg?