Hvad er et godt fællesskab?
Fællesskaber kan komme mange steder fra og de kan være store og små. Vi mennesker søger helt ubevist tryghed i et fællesskab, fordi vi er afhængige af hinanden. Men hvorfor er det så vigtigt for os? Og hvad er et godt fællesskab?
Af Laura Kapper, senest opdateret 10. marts 2022
Hvad er et godt fællesskab?
Det er virkelig en sjov størrelse sådan et fællesskab, det kan være noget man pludselig er en del af og det kan findes alle mulige steder. Det der kendetegner et godt fællesskab, er f.eks. et godt socialt fællesskab, man har det godt mellem hinanden eller, at det fællesskab du er en del af, også rummer mange af dine gode venner og andre sociale relationer. Et godt fællesskab er hvor der plads til alle, så den dag, hvor man måske ikke er helt sig selv, så bliver man alligevel taget imod og omfavnet. Og det er det et godt fællesskab kan, det kan give energi til andre som ikke har, det kan give en følelse af at man hører til et sted og, at man er set og hørt.
Hvorfor er fællesskab vigtigt?
Hvis vi ikke havde fællesskabet hvad havde vi så? For hvad er et menneske uden de andre? Du er en del af et fællesskab når du er sammen med din familie, når du er en del af en gruppe på Facebook, når du tager til koncert og når du er til håndbold træning. Fordi et fællesskab er defineret ved at have noget til fælles med andre. Og hvorfor er det så vigtigt?
Den tid vi lever i, her i året 2020, kan man godt argumentere for at vi er individualister. Det kun handler om os selv, hvordan kan jeg blive bedre, hvordan har jeg det? Hvad ville gøre mig glad? Men om vi vil det eller ej, så har vi mennesker brug for hinanden, fordi vi er flokdyr og når vi ikke er sammen med andre, så bliver vi ensomme. Ensomhed er en klar indikator på at der er noget i ens liv som ikke er som det skal være, og ofte er det manglen på et fællesskab. Det er derfor det er vigtig, at være en del af noget, at have en fællesskabsfølelse og at føle, at man hører til et sted. Hvis man går rundt og føler sig ensom, så kan det være en god hjælp at søge ud og finde et forpligtende fællesskab, fx en efterskole, idrætsorganisation eller en højskole. Der får man nemlig automatisk tildelt noget ansvar, da man nu er med til at skabe det gode fællesskab, man er faktisk indgået i et samarbejde med en masse andre mennesker om at skabe et godt socialt fællesskab.
Og lige præcis ved efterskolen eller højskolen, er der ret mange andre ting man får med, udover blot et godt fællesskab, der kan nemlig være en masse læring lagt indover, en masse nye venskaber og gode oplevelser som man ikke bare lige glemmer. Disse institutioner kan bare noget helt særligt.
“Opholdet har levet fuldt op til mine forventninger. Jeg har mødt et fantastisk fællesskab, og undervisningen har været på højt udfordrende niveau.” – Andreas, elev fra Viborg Idrætshøjskole.
De fleste som har gået på efterskole, højskole eller begge dele, vil højst sandsynligt sige at det er noget af det bedste de har oplevet og mange har fået et fællesskab for livet. Ved at være en del af den slags fællesskaber kan ensomhedsfølelsen blive pakket væk, man kan blive mere sikker på ens identitet og det er blandt andet derfor at fællesskabet er så vigtigt.