Forår 2026 - 25 uger
Kurset starter den 5. januar og slutter den 28. juni 2026
Idrætshøjskole – få både sport og højskole
Er du også tosset med sport? Og vil du gerne have det sjovt, mens du bliver bedre til din sportsgren? Så skal du helt sikkert på idrætshøjskole!
På Viborg Idrætshøjskole kommer du til at:
- dyrke din yndlingssport hver dag
- udvikle din personlige power
- udfordre dig selv
- ...og træne sammen med andre sportsglade mennesker
Ryk dine grænser – og prøv kræfter med en masse fede sportsgrene
Måske er det teknik på mountainbike, der får dig i træningstøjet? Eller tanken om vand og kajak der går i ét? Eller at bevæge dig rytmisk til musikken? Eller at opleve en screenings-finte lykkes i håndbold? Eller noget helt femte? Uanset hvad, har du nu muligheden for at opleve det hele – og meget mere på Viborg Idrætshøjskole.