Trine Qvortrup Moltzen

Trine er en positiv livsglad kvinde, med mod på udfordringer og fokus på glæden ved selve livet. Hun har to teenagebørn og bor lidt udenfor Viborg.

Trine er nyansat timelærer på Viborg IH som yogalærer og skal undervise i yoga som SPOTfag fra januar 2020.

YOGA er forankret i Trine på et dybt plan fordi den har været en stor del af hendes liv i mange år. I mødet med yoga, er der sket store og små forandringer i Trines liv og færden – både fysisk og mentalt – personligt og fagligt.

Som uddannet pædagog, står Trines møde med yogaen som et fantastisk supplement til hendes pædagogiske kompetencer og idealer. Hun er optaget af at søge nye veje for yogaens relevans for mennesker individuelt såvel som kollektivt i fællesskabet.
Det er således med et solidt afsæt i Trines erfaringer og kompetencer fra både pædagogikken, yogaen og sammensætningen af disse, at hun kan tilføre mennesker omkring sig noget livsvigtigt.

Trine har 20 års erfaring som pædagog, 15 års erfaring på egen krop med yoga og 6 års erfaring som yogaunderviser. Hun har, foruden timerne her på Viborg IH, 8 faste yogahold på aftenskole under LOF, gennem Kræftens Bekæmpelse, cykelklubben Hald Ege Cycling og samarbejder med andre ved enkeltstående workshops og events.

Trine har gennem tre af de 6 år hun underviste i folkeskolens mindste klasser, introduceret yoga for børn, og har med afsæt i sine erfaringer med dette, siden foråret 2018 afholdt kurser for lærere og pædagoger, med henblik på at udbrede kendskabet og tilgængeligheden til at bruge yoga på skoler og i daginstitutioner.

For Trine er fællesskab og samhørighed mellem mennesker en topprioritet, og for hende kan yoga være et godt afsæt til at opnå mere af dette.

For hende følger der, ud over yogaens fysiske form gennem praksis af fysiske stillinger, meget mere med yoga.
I den ånd underviser hun desuden i mindfulness og basispsykologi, blandt andet på Viborg Helsepraktik og afholder foredrag om ”Balance i livet og teknikker hertil”. Foredragene er vokset ud af Trines kendskab til og personligt arbejde med yogafilosofi og mindfulness, samt hendes mange individuelle forløb med mennesker, med udfordringer i at tackle livet og hverdagen.

På yogamåtterne får eleverne på Viborg IH at mærke hvordan yoga kan være med til at stilne sindet, øge bevidstheden styrke muskler samt fysisk og psykisk balance.

Trines CV

  • 1999-2002 Pædagoguddannelse, Viborg Seminariet
  • 2014 Basis Yogalærer Uddannelse v. Hamsa yoga Århus (100 timer)
  • 2016 Børne-yogalærer uddannelse v. Yogarollinger i Esbjerg
  • 2019 Opstart af virksomheden QM YOGA
  • 2019-11-03 Yin yoga lærer uddannelse v. Yinbalance Nina Pheiffer Århus

Bonusinfo

I Trines fritid er hun, ud over hvad hendes børn kalder for ”yogabims”, desuden optaget af leve et liv i langsomhed. Trine nyder en gåtur i skoven i Dollerups smukke landskab, en tur på sin mountainbike eller en stille stund på terrassen.
Tid til nærvær er af stor betydning for Trine. Det gælder mest af alt med hendes børn men også med kæreste, familie, venner og i andre relationer.