Therese Ravn

Therese Ravn
Unglærer
therese@viborgih.dk

Therese er det nyeste skud på stammen iblandt læreflokken.
Hun elsker alt hvad der har med fysisk aktivitet at gøre, hvad end det er til vands til lands eller i luften.

Individets mentale og fysiske grænser er parametre som Therese gerne søger og rykker – dette dog aldrig med hovedet under armen.
Idrætten er, for Therese, det kreative frirum, hvor kun fantasien sætter grænser for måder at udfolde sige på. Hvad end det er MTB, med løbesko på, landevejscykling, med en håndbold i hænderne, på rulleskøjter eller noget helt anden, så er det ud fra en intuitiv lyst og glæde ved at bevæge sig. En glæde som hun ønsker at videregive og være med til at skabe for andre. Noget som Viborg idrætshøjskole i den grad sætter rammerne for at muliggøre.

Therese underviser i Kajak, Adventure og Trialløb og med en baghave der til den ene side byder på søer og til den anden side har skove og bakket terræn står man som underviser, med de ideelle betingelser for at skabe magi i undervisningen.

Baggrund
Therese har altid søgt nye udfordringer og udskejelser af idrætten. Alt fra håndbold til adventurerace eller friluftsliv.
Fritiden benyttes helst i naturen og gerne i længere tid ad gangen.
Med en bachelor i Idræt fra Århus har hun fået en grundlæggende indsigt i mennesket bevægeapparat samt fysiologien. Therese valgte desuden også at studere friluftsliv i ét semester i Bø i Norge. Således har flere dage på de snebeklædte højfjelde i 20 minusgrader med tung rygsæk og fjeldski på fødderne, vakt hendes interesse for den mere vilde, hårdføre og uberørte natur.

Bonusinfo
Therese efterstræber følelsen af, at være; ”Høj på livet”

Thereses CV

  • Bachelor i Idræt ved Århus universitet
  • Friluftslivssemester (Vinterfjeld og forår) i Bø, i Norge
  • BSI 1 – skiinstruktør uddannelsen fra den Danske skiskole
  • Fitness instruktøruddannelsen
  • Sportsmassøruddannelsen