Johnnie Bøtker Laursen

Johnnie Bøtker Laursen
Underviser
johnnie@viborgih.dk

Hvis man spørger Johnnie, så føler han sig først og fremmest som et heldigt menneske.
Med basis i en dejlig familie – som af og til udviser en god portion tålmodighed – har han mulighed for at bruge sit arbejdsliv på at lave de ting, han synes er mest spændende.

Som udøver er Johnnie bidt af alt hvad der har med hav-, fos, surf og polokajak at gøre. Dans med bølger og at gøre det svære med et smil er to vigtige elementer i hans friluftsliv – han elsker de kropslige oplevelser af at kunne mestre en havkajak i store bølger og meget vind, at surfe med kajak på Vesterhavet ved Klitmøller, at lege med strømmen i foskajak i Norge og sidst, men ikke mindst, kampen og hold- sporten i kajakpolo. Alt sammen ofte med elever og andre fra kajakmiljøet på skolen.

Baggrund
Johnnie har dyrket mange idræts-former lige fra karate til ballet – på seriøst konkurrenceniveau har det primært været volleyball og orienteringsløb. Som underviser har han gennem mange år undervist i volleyball, drama og fortælling udover friluftsliv i mange afskygninger.Johnnies friluftsbaggrund strækker sig over ture med familie og venner på cykel, vandreture, ski i Danmark og Norge til 30 års kajakerfaring – byggeri af egne kajakker, undervisning og ture i Danmark, Norge, Sverige, Grønland, New Zealand, England og Alaska.
Johnnie bruger en del af sin tid på at uddanne havkajakinstruktører og friluftsvejledere over hele landet – i de sidste 18 år, som en del af jobbet på Idrætshøjskolen Viborg, samt som underviser på Friluftsvejlederuddannelsen (VIA Univercity College) her i Viborg.

Johnnies CV

  • Hovedfag i historie
  • Bifag i idræt
  • Sidefag i friluftsliv fra Bø i Norge
  • Har været Formand for Dansk Friluftsliv i 6 Ã¥r
  • Har taget den højeste engelske uddannelse i havkajak – BCU 5 star
  • Har en norsk foskajakinstruktøruddannelse
  • Har spillet kajakpolo i den danske liga
  • Er dansk mester i Teamrace i slalomkajak 2018

Johnnie arbejder med

  • Havkajak
  • Kajakpolo
  • Foskajak
  • Surfkajak
  • Slalomkajak
  • Communication – kommunikation og kropsprog
  • International Koordinator
  • Fortælling og nordisk mytologi

Bonusinfo
Johnnie har en side som ikke mange har set! Tilbage i en fjern fortid turnerede han med danseteatret Mari Brolin Tani iført hjemmestrikkede benvarmere, pandebånd og en sok i bukserne som en balletdanser…