Johanne Lykke
Tilbage til oversigtJohanne Lykke
Timelærer
Johanne er født og opvokset i Vestjylland, hvor foreningsidræt har været en væsentlig del af hendes opvækst – hovedsagligt gymnastik og fodbold. De seneste år har gymnastik og dans fyldt mest – både uddannelsesmæssigt, jobmæssigt og fritidsmæssigt.
Gymnastik og dans er noget helt specielt for Johanne, og hun elsker at dygtiggøre og udfordre sig selv, men i særdeleshed også andre mennesker. Hun har altid elsket at undervise – specielt med kroppen som redskab.
Johanne er ansat som timelærer i rytmisk gymnastik, og resten af hendes tid bruger hun i Århus, hvor hun netop er i gang med at læse til lærer.
Baggrund
Johanne har dyrket gymnastik siden hun var helt lille, og hun har gennem de sidste 8 år dyrket gymnastik på højt plan på forskellige rep-hold og elitehold.
Hun startede som springgymnast, men de seneste år har rytmegymnastikken fyldt mest.
Johanne har en bred undervisningserfaring fra sportscamps, foreningshold, landsdelshold, et år som efterskolelærer samt danseinstruktør i Århus.
Johanne elsker at presse sig selv og løber gerne en tur i frisk tempo, og hun står aldrig tilbage for en omgang havefodbold og diverse udfordringer og konkurrencer.
Johannes CV
- Nuværende studerende på 3. årgang på læreuddannelsen i Århus
- Gymnastiklærer på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole
- Danseinstruktør på Let’s dance i Århus
- Gymnastikinstruktør på forskellige landsdelshold samt lokalhold
- Instruktør på forskellige sportscamps (både som gymnastikinstruktør og fodboldinstruktør)
Johanne underviser i:
- Rytmisk gymnastik og dans