Anders Munch Nielsen

Anders Munch Nielsen
Underviser
anders@viborgih.dk

Anders kommer fra sportens verden.
Langt det meste idræt han har dyrket, har været konkurrencepræget. Så han elsker at bevæge sig og han elsker at presse sin krop til kanten af, hvad den kan.
Og når man er der på kanten, hvad er det så, som får atleten til at fortsætte? Anders synes, at den menneskelige hjerne er så fascinerende, i forhold til, hvad den kan overbevise og tvinge kroppen til.

Anders elsker at skabe succesoplevelser, og hvis han kan motivere til en sundere livsstil og en stærkere krop, så går det op i en højere enhed for ham.

Det har altid været boldspillet, som har fyldt meget for Anders. Når man bliver ældre så bliver der behov for at lave noget styrketræning ved siden af idrætten. I dag elsker han at løfte tunge vægte og har helt klart en passion inden for funktionel fitness.

Anders elsker at se individer udvikle sig, og er meget betaget af processen at udvikle. Jagten og rejsen som indledes ved personlig udvikling fysisk eller psykisk er utroligt spændende. At kunne blive ved med at overraske sig selv, og løse opgaver man ikke troede man kunne, er en kæmpe sejr. Som tidligere elitesporstudøver ved Anders, hvad det kræver at nå sine mål – derfor er det essentielt for ham, at man står fast på sit ønske, og at man har viljen med.

I en verden fyldt med udvikling og acceleration, og hvor det kan være svært at navigere i livet mener Anders, at det er en hjælp at vide, hvem man er og hvad man står for. Derfor synes han, at højskolen er noget helt særligt, fordi det er stedet hvor man trykt og sikkert kan udforske sin personlighed.

Anders CV

  • Badmintontræner i Stensballe Idræts Klub
  • Badmintontræner i Horsens Badminton Klub
  • Uddannet fitness instruktør
  • Studeret fysioterapi ved VIA University College Århus

Anders underviser i:

  • Adventure
  • Rough’n tough
  • Vandsport
  • Puls

Bonusinfo

Anders har været elev på Viborg Idrætshøjskole i Efteråret 2017 og Foråret 2018…
Han kan bare ikke få nok af Viborg IH!