Filippinerne
Secret Island
Find solbriller og snorkelgrej frem! Så er du klar til hemmelige øer med svajende palmer, kridhvide sandstrande, havskildpadder og ægte tropeeventyr.
Filippinerne består af flere end 7.100 øer, og vi har håndplukket nogle af de mest unikke til vores to ugers rejse ved afslutningen af efterårsskolen.
Her skal vi overnatte på uberørte steder, møde de lokale, snorkle i krystalklart vand og opleve verdens bedste sted at kitesurfe, Secret Island.
Du får også mulighed for at arbejde frivilligt et par dage i små landsbysamfund og deres skoler. Vi lover en oplevelse for livet sammen med dine højskolevenner.
Rejse i starten af januar
Når Efterårsholdet slutter i december, pakker vi rygsækken og rejser i starten af januar, nærmere info kommer.
De 2 uger i tropeeventyret pÃ¥ Filippinerne er et tilkøb til højskoleopholdet, og medregnes ikke i de antal rejsedage, som man “optjener” under sit ophold.
Pris (kan svinge lidt pga. leverandørernes priser): ca. 14.500 inkl. CO2-afgift. Mulighed for enkeltbillet.
Hvis to uger i troperne ikke er nok, kan du vælge at rejse videre ud i verden fra Filippinerne…