
Klatretur til Frankrig
Turen går til Sydfrankrig – området er Berrais et Casteljau og nærmeste by er Les Vans.
Højdepunktet er at sidde på toppen af klippen og kigge ned over floden og landskabet, som ligger udstrakt så langt øjet rækker, for derefter at lave det lange rappel ned til floden, hvor vi tager en velfortjent dukkert i vandet.
Let eller svær?
I selve området Berrais et Casteljau er der omkring 3500 klatreruter, som spænder fra let til meget svær klatring – du finder også flere rebslænger, samt en del sjove og spændende klatreruter. Alt efter mod og lyst er der mulighed for at prøve det hele.
Som klatrer får du mulighed for at prøve alt det af, som vi har trænet hjemme på vores eget bjerg, og bliver en endnu bedre klatrer. Du vælger selv dine udfordringer sammen med din klatremakker.
Det er en forudsætning, at du har haft klatring i et af semestrene før turen!
