Kreativ skrivning

Kreativ skrivning

I “Kreativ skrivning” er det dit skriftlige hÃ¥ndværk vi arbejder med, og alle kan vælge faget – bÃ¥de jer der har skrivebordsskuffen fuld af ufærdige digtsamlinger, og jer der mistede lysten til at være kreativ pÃ¥ skrift, efter utallige afleveringer i skoletiden. 

I dette fag lægger vi meget vægt på at skrivning er, som alle andre håndværk, altså noget der kræver øvelse, og der er derfor hverken krav eller forventninger til, at du har skrevet en hel masse før.

I “Kreativ skrivning” skal vi først og fremmest være nysgerrige. Vi skal afprøve, eksperimentere og producere, og der skal nok være en genre du aldrig har hørt om før!
Vi skal skrive tonsvis af sjove, frustrerende, mystiske, innovative og poetiske skriveøvelser, der byder på forskellige benspænd og udfordre din skrift og forestillingsevne på forskellig vis. Det kan være at du skal skrive et digt om din hjemstavn, men kun må bruge ord fra en fagbog om svømning der står på højskolens bibliotek. Måske skal du arbejde med dit sprog og beskrive en snack kun ved brug af lugtesansen. Det kan være, at du skriver en skitse til en novelle om klimakrise og undergang, men efter en feedbacksession indser, at teksten har et andet potentiale, og ender med at skrive et langdigt om søpindsvin.

Vi skal også skrive (mere) etablerede genrer som noveller, sonetter og haikudigte, og vi kommer også til at rette blikket tilbage i historien og ind i andre kunstformer for at arbejde med anderledes skriftlige traditioner.

Kreativ skrivning rummer selvfølgelig ogsÃ¥ bÃ¥de oplæsning og feedback, og netop disse to ting er noget af det der viser sig at være mest grænseoverskridende og det allersværeste – men ogsÃ¥ det allersjoveste! For her er der virkelig noget pÃ¥ spil! Derfor gør vi meget ud af, at det skal være en tryg oplevelse, og rummet er fyldt med støtte og opbakning… og fyldt med bøger – for vi skriver selvfølgelig pÃ¥ højskolens dejlige bibliotek.

Fordi vi skal prøve så mange forskellige ting, følger en undervisningsgang i kreativ skrivning derfor sjældent helt den samme struktur uge for uge. Vi veksler mellem oplæg fra din underviser og læsning af eksempler, tekstproduktion i forlængelse af sådanne oplæg, feedback-sessioner og oplæsning af egne tekster.

Der er flere muligheder for yderligere arbejde med jeres tekster, og vi finder sammen ud af, hvad vi har lyst til. Vi har for eksempel mulighed for sidst på opholdet at samle dine og dine holdkammeraters tekster i en antologi. Det er også muligt at afholde en reception med champagne, fint tøj og oplæsning fra antologien. Nogle af de mere visuelt udformede tekster kan vi vælge at få printet og hængt op på højskolen eller andre steder i Viborg.

Kom og skriv med os!