Foredrag med Jacob Holdt – går ONLINE

Om at sige ja!

Foredrag med Jacob Holdt – fotograf og forfatter

onsdag den 11. november kl. 19.00 – ONLINE

Mød fotografen og forfatteren Jacob Holdt når han levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer fortæller om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser, og som kom til at definere hans liv.

Jacob Holdt er især kendt for sine Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist.

Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
Med baggrund i sine talrige rejser over hele verden og med sin evne til at komme i kontakt med alle tænkelige samfundslag vil Jacob Holt bl.a. stille spørgsmålet: “Hvordan integrerer vi os med dem, vi ikke kender, ikke bryder os om og måske endda frygter?” Jacob Holdt fortæller om sine livsværdier og om at sige ja til alle, han møder.

Foredraget bliver vist ONLINE via højskolens Facebookside 
Klik på knappen herunder

Viborg IH’s facebook

 

Arrangeret i samarbejde med Viborg Højskoleforening