Elevportræt Louise Ravn

Mød Louise og hør om hendes ophold på højskolen

Louise Ravn er 21 år gammel og gik på Viborg Idrætshøjskole i efteråret 2015, og går her fortsat i foråret 2016. Før højskolen arbejdede Louise i køkkenet på BGI Akademiet for at tjene penge til at starte på opholdet. Louise har også gået på Elbæk efterskole, hvilket var det bedste år i hendes liv, og derfor ville hun også gerne have et højskoleophold, hvor hun kunne udvikle sig personligt og finde ud af, hvilken vej hun skulle gå i fremtiden i forhold til uddannelse.

Hvorfor Viborg Idrætshøjskole?

Louises valg faldt på Viborg Idrætshøjskole, da der er mange muligheder for forskellige former for idræt heriblandt også hendes fortrukne område – gymnastikken. Derudover vil hun også gerne udfodres på andre områder som f.eks. løb og styrke, og dette gav Viborg IH hende muligheden for. Alt i alt havde Viborg IH alt, hvad hun elsker på et sted – naturen, sporten og fagene.
Højskolen skulle også hjælpe hende med at afklare nogle valg i forhold til uddannelse. Louise gik med tvivlen omkring at søge ind på fysioterapeut uddannelsen eller lærerseminariet, og her kunne Viborg IH tilbyde hende fag som f.eks. sportsmassør, som kunne lede hende på rette vej. Hun fandt her ud af, at den form for kontakt med mennesker ikke helt var hende, og derudover var arbejdet med anatomien heller ikke hende. Tvivlen er derfor væk nu, og hun søger ind på lærerseminariet her til sommer.

 

Jeg fortryder ikke opholdet på Viborg Idrætshøjskole og slet ikke at jeg har valgt at fortsætte! Jeg er taknemmelig for alt, hvad jeg har lært, og alt hvad højskolen har givet mig med i bagagen.

Louise Ravn - Efteråret 2015

Louises ophold

Opstarten på højskolen beskriver Louise som dejlig, og der blev hurtigt dannet tætte venskaber. Det var også et ophold, som hun havde glædet sig til i lang tid, og derudover også sparet op til i en længere periode. Hun havde dog lidt modstand i form af fag, der ikke blev oprettet pga. manglende tilslutning. Derfor endte hun ikke helt med de fag, som hun havde regnet med. Hun begyndte dog at holde af at prøve nye ting, efterhånden som det blev en del af hverdagen, men hun savnede dog stadig gymnastikken, som var en af de ting, som hun kom for.
Da opholdet på højskolen lakkede mod enden var det ved at være tid til at fordøje alle oplevelserne. Det var dog med et savn til de mennesker, som nu ikke skulle være en del af hendes hverdag mere. Hun valgte dog at tage et halvt år mere på Viborg IH, hvilket 10 ud af de 50 mennesker, som de var i efteråret også gjorde, og derfor har hun også kontakt med en del fra opholdet.

Personlig udvikling

Louise har udviklet sig rigtig meget som person både socialt og generelt på samfundet, og er blevet klar over, hvad der betyder noget for hende. Derudover har hun fundet ud af hvor meget hun kan, hvis hun vil.

Hvis hun skulle fremhæve en ting ved Viborg Idrætshøjskole eller generelt et højskole ophold, så er det, at det er et godt pusterum for unge. På Viborg IH kan man udvikle sig og finde sig selv.