Tag på dit livs rejse med Viborg Idrætshøjskole

Hvis du er glad for sport og fysisk aktivitet og samtidig drømmer om at komme ud og rejse efter gymnasiet, er Viborg Idrætshøjskole et oplagt valg. Vi tilbyder undervisning i en lang række forskellige sportsgrene og discipliner. Du får nye venner for livet i løbet af et ophold – og så kan du komme ud og rejse med højskolen i dit sabbatår.

Når du rejser med din højskole, er du garanteret godt selskab i form af dine kammerater og undervisere fra skolen. Og du vil med sikkerhed få en aldeles uforglemmelig oplevelse ud af din højskolerejse!

I det følgende kan du læse om 6 fordele ved at rejse med højskolen.

Sidsel Nordby
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 17. november 2021

1. Rejs med jævnaldrende kammerater fra din højskole

En rejse bliver kun sjovere og mere inspirerende af, at man tilbringer den sammen med jævnaldrende og ligesindede.

Når du rejser sammen med dine kammerater, får I mulighed for at dele de spændende oplevelser og indtryk. Og du vil altid have nogen at snakke med, når du rejser med vennerne fra højskolen.

2. Rejs i trygge rammer

Selv om du måske aldrig har prøvet at rejse langt før, behøver du ikke at være nervøs for at tage på højskolerejse. Her vil der nemlig altid være voksne ansvarlige med på rejsen. Selve rejsen vil være arrangeret på forhånd, og du behøver ikke at bekymre dig om transport, indlogering eller forplejning. Du skal blot nyde din rejse og dine kammeraters selskab!

3. En grupperejse er en billigere måde at rejse på

Skal du rejse til udlandet alene, eller blot sammen med et par kammerater, vil I nok finde ud af, at flybilletter, hotelværelser og aktiviteter undervejs hurtigt kan løbe op.

 

Vælger du derimod at rejse med højskolen, kan du glæde dig over mængderabatten. Foruden det sociale samvær får du altså konkrete økonomiske fordele ved at rejse med højskolen i stedet for at rejse ud på egen hånd.

4. Med en højskolerejse får du flere gevinster på én gang

Hvis du føler, det er svært at skubbe alle dine mål ind på et enkelt sabbatår eller to, kan du med en højskolerejse kombinere op til flere af disse. Du får mulighed for både at rejse og dyrke sport samtidig.

 

Et højskoleophold kan i sig selv blive en vigtig del af din sociale dannelse. Du lærer nye mennesker at kende og får derigennem udvidet din horisont. Og får du lov at dygtiggøre dig inden for din sportsgren, samtidig med at du får en spændende rejseoplevelse med oven i det, har du faktisk slået hele tre fluer med ét smæk!

5. Dyrk din favorit-idrætsgren i nye omgivelser

Det er sjovt og spændende at dyrke sport og idræt. Og ingen sportsgren bliver mindre inspirerende af at blive dyrket i udlandet langt væk fra de vante rammer.

 

Uanset om du spiller beachvolley, sejler kajak, står på ski eller snowboard, dyrker svømning eller måske drømmer om at blive en habil klatrer, kan du med stor fordel rejse ud i verden og prøve kræfter med din sportsgren i udlandet.

 

Ski og snowboard er nu engang sjovest på de norske løjper eller de franske, østrigske og italienske pister. Kajaksejlads bliver en smule mere udfordrende i vandløb med strømfald eller på åbent hav med en vis bølgegang. Og beachvolley kommer for alvor til sin ret under mere solbeskinnede himmelstrøg end de danske.

6. Få minder, oplevelser og venner for livet

Når du rejser ud med dine venner fra højskolen, venter der dig et eventyr, som du vil huske hele dit liv. Dette gælder både for de destinationer, I besøger, den sport, I dyrker, og de venskabsbånd, I knytter.

 

På en højskole får du de bedste venner, ikke mindst fordi I er sammen om jeres fælles interesse. Du vil helt sikkert kunne få glæde af såvel den lærdom, du tilegner dig på højskolen, som de venskaber, du får. Og derfor er et højskoleophold med indbygget rejse den ideelle måde, hvorpå du kan tilbringe dit sabbatår.

Hvor kan jeg rejse hen med Viborg Idrætshøjskole?

En højskolerejse med Viborg Idrætshøjskole kan for eksempel tage form af:

  •  En skitur eller en foskajak-rejse til Norge
  • En adventure-rejse til Italien
  • En klatrerejse eller en studietur til Frankrig
  • En dykkertur til Filippinerne
  • En træningstur til Island eller
  • En kanotur på Gudenåen i Danmark

 

Se højskolens rejser her.

Hvad skal man efter gymnasiet?

Når du har bestået din studentereksamen, ligger hele verden for dine fødder. Det er faktisk helt op til dig selv, om du ønsker at læse videre med det samme, eller om du hellere vil bruge et par år på at udforske verden.

 

Disse år kaldes populært for sabbatår. Mange unge vælger at optjene kvote-2-point i løbet af deres sabbatår efter gymnasiet. På den måde kan drømmeuddannelsen komme inden for rækkevidde.

 

Andre bruger disse værdifulde år på at blive klogere på verden, for eksempel gennem rejser til fjerne egne. Er du en af dem, som har udlængsel, er en længere rejse efter gymnasiet måske lige noget for dig. Og denne rejse kan du med stor fordel foretage i forbindelse med et ophold på en højskole.

 

Hvad skal man efter gymnasiet?

5 gode råd til livet efter gymnasiet

Læs også: 5 tips til livet efter gymnasiet.

Hvad er en højskole?

En højskole kan på mange måder sammenlignes med en kostskole eller en efterskole. Den store forskel på en højskole og så en kostskole i traditionel forstand er, at højskoler fortrinsvis henvender sig til personer over 18 år, og at der ikke tilbydes decideret kompetencegivende undervisning med efterfølgende eksamen.

 

Samtidig er der ingen adgangskrav på en højskole. Du kan søge ind på en højskole uden nogen særlige forudsætninger andet end almindelig nysgerrighed og viljen til at lære noget nyt. Og du vil med sikkerhed sætte pris på et højskoleophold efter gymnasiet – især hvis du vælger en højskole, som matcher dine interesser.

Tjek vores brochure her eller kom og få en rundvisning på højskolen.