Højskole friluftsliv – udforsk den magiske natur

Drømmer du om at udvikle dig som menneske med vilde outdoor aktiviteter blandt andre unge? Så er friluftsliv på Viborg Idrætshøjskole lige noget for dig!

Sidsel Nordby
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 04. oktober 2022
Friluftsliv på Idrætshøjskolen Viborg

Dyrk interessen for friluftsliv på Viborg Idrætshøjskole

På højskolen udvikles dine kompetencer i naturen samtidig med, at du får en uforglemmelig oplevelse og tætte relationer med dine nye kammerater. På højskolen fremmer vi dine færdigheder i naturen i stor stil og sørger for, at du er optimalt forberedt, når vi tager på tur sammen. 

Du vil blive udfordret undervejs og lære at tage stilling til, hvordan du klarer dig bedst i krævende forhold. Derudover vil du lære at skærpe din orienteringsevne i dagslys såvel som i mørke og udvikle dine madlavningsevner i en skøn symbiose med naturen. Alt i alt et mindeværdigt højskoleophold i forening med andre eventyrlystne unge, hvor du ikke mindst bliver klogere på dig selv.

Læs mere om friluftsliv på Viborg Idrætshøjskole her

Friluftsliv på Viborg IH

Hvad skal jeg kunne for at vælge friluftslivslinjen?

Du er meget velkommen på friluftsliv uanset, om du er erfaren i naturen, eller det er første gang, du for alvor stifter bekendtskab med friluftslivet. Det skal altså ikke afholde dig fra at vælge friluftsliv, hvis du aldrig har sovet i et telt eller ikke kan tænde et bål. 

Det vigtigste er, at du klar til at blive udfordret og indgå i et kammeratligt og trygt fællesskab. På højskolen garanterer vi, at du bliver udfordret, hvad end du er en rutineret ræv, eller du er på dybt vand angående naturen.

Læs også: Hvordan kommer mit skema til at se ud?

Faciliteter i ren og skær verdensklasse

Med udsigt over de smukke viborgensiske søer og den traditionsrige bymidte i Viborg er højskolen unikt placeret i forhold til at kunne opleve naturen på den bedste måde. Udover de store grønne arealer på skolens område, er der gåafstand til spændende vandreture og smukke mountainbikeruter, hvor skolen har masser af MTB cykler til rådighed.

Her er en liste over nogle af vores mange faciliteter:

Nordeuropas største kunstige klatrebjerg

På højskolen er der forudsætning for klatring på alle niveauer. ‘Bjerget’ som vores store klatrevæg hedder, er lavet i et detaljeniveau udover det sædvanlige. På den 60 meter lange klatrevæg, der også indeholder en firesidet pilar som er 14 meter høj, er det rå udseende og de vanskelige greb med til at øge den naturtro oplevelse. Dertil rummer højskolen også en indendørs klatrevæg samt et boulderrum (kravlegård), der samlet set bidrager til en imponerende klatreoplevelse.

Landets bedste omgivelser til kajak

En indendørs svømmehal med strøm i vandet samt to store søer i baghaven gør betingelserne for kajak helt unikke på Viborg Idrætshøjskole. Så hvis du er interesseret i at prøve kajak på højskolen, er det bare med at komme i gang i de bedste faciliteter i Danmark. Dine kvalifikationer indenfor kajak er ubetydende og vi underviser på samtlige niveauer og stiller selvfølgelig alt udstyr til rådighed.

Kom med på en eventyrlig dykkerrejse

Viborg Idrætshøjskole er garant for en spændende dykkeroplevelse, hvor det både er muligt at få et anerkendt dykkercertifikat samtidig med at få utrolige dykkeroplevelser i udlandet. Hermed kan du på højskolen opleve den forunderlige verden under vandet på en tryg måde.

Det er altså muligt at få et komplet friluftsliv på højskolen i Viborg, hvor du udover ovenstående faciliteter har muligheden for at opleve utallige andre spændende aspekter af naturen såsom skovture, SUP’s, ski, kano og meget andet. Fælles for alle områderne er, at der er specialiserede og passionerede undervisere, som brænder for at give deres erfaring videre til dig.

Du kan blive meget klogere på andre af vores fantastiske faciliteter lige her

3 gode råd til dig der overvejer friluftsliv

  1. Vær åben for at deltage i et fællesskab og bidrag til det trygge miljø på højskolen.
  2. Det er lige meget om du har erfaring eller er “ny” i naturen. Vi giver dig rammerne for at udvikle dig.
  3. Pak tasken og gør dig klar til en mindeværdig oplevelse du aldrig vil glemme!

Rejs med og oplev Norges vilde og rå natur

Udover de nydelige omgivelser i og omkring Viborg Idrætshøjskole får du med højskolen også mulighed for at rejse ud og se den store verden. Blandt andet skal vi opleve friluftslivet i Norge, hvor turen består af en naturskøn kanooplevelse samt en hel uge hvor vi skal leve i den norske natur. 

En uge hvor vores kompetencer indenfor naturen bliver sat på prøve, og hvor relationerne til dine kammerater bliver endnu tættere. Så hvis du ønsker at komme på eventyr og udfordre dig selv er Viborg Idrætshøjskole lige noget for dig!

Har du spørgsmål til friluftsliv på højskolen?

Sidder du med nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os på telefon +4586672011 eller email på info@viborgih.dk. 

Du kan booke en rundvisning på skolen her.

Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Læs også: Bestil brochure og få svar på dine spørgsmål om højskolelivet.