Hvad er et godt fællesskab?

Fællesskaber kan komme mange steder fra og de kan være store og små. Vi mennesker søger helt ubevist tryghed i et fællesskab, fordi vi er afhængige af hinanden. Men hvorfor er det så vigtigt for os? Og hvad er et godt fællesskab?

Af Laura Kapper, senest opdateret 27. november 2020

Hvad er et godt fællesskab?

Det er virkelig en sjov størrelse sådan et fællesskab, det kan være noget man pludselig er en del af og det kan findes alle mulige steder. Det der kendetegner et godt fællesskab, er f.eks. et godt socialt fællesskab, man har det godt mellem hinanden eller, at det fællesskab du er en del af, også rummer mange af dine gode venner og andre sociale relationer. Et godt fællesskab er hvor der plads til alle, så den dag, hvor man måske ikke er helt sig selv, så bliver man alligevel taget imod og omfavnet. Og det er det et godt fællesskab kan, det kan give energi til andre som ikke har, det kan give en følelse af at man hører til et sted og, at man er set og hørt.

Hvorfor er fællesskab vigtigt?

Hvis vi ikke havde fællesskabet hvad havde vi så? For hvad er et menneske uden de andre? Du er en del af et fællesskab når du er sammen med din familie, når du er en del af en gruppe på Facebook, når du tager til koncert og når du er til håndbold træning. Fordi et fællesskab er defineret ved at have noget til fælles med andre. Og hvorfor er det så vigtigt?

Den tid vi lever i, her i året 2020, kan man godt argumentere for at vi er individualister. Det kun handler om os selv, hvordan kan jeg blive bedre, hvordan har jeg det? Hvad ville gøre mig glad? Men om vi vil det eller ej, så har vi mennesker brug for hinanden, fordi vi er flokdyr og når vi ikke er sammen med andre, så bliver vi ensomme. Ensomhed er en klar indikator på at der er noget i ens liv som ikke er som det skal være, og ofte er det manglen på et fællesskab. Det er derfor det er vigtig, at være en del af noget, at have en fællesskabsfølelse og at føle, at man hører til et sted.

Hvis man går rundt og føler sig ensom, så kan det være en god hjælp at søge ud og finde et forpligtende fællesskab, fx en efterskole, idrætsorganisation eller en højskole. Der får man nemlig automatisk tildelt noget ansvar, da man nu er med til at skabe det gode fællesskab, man er faktisk indgået i et samarbejde med en masse andre mennesker om at skabe et godt socialt fællesskab.

Og lige præcis ved efterskolen eller højskolen, er der ret mange andre ting man får med, udover blot et godt fællesskab, der kan nemlig være en masse læring lagt indover, en masse nye venskaber og gode oplevelser som man ikke bare lige glemmer. Disse institutioner kan bare noget helt særligt.

 

Opholdet har levet fuldt op til mine forventninger. Jeg har mødt et fantastisk fællesskab, og undervisningen har været på højt udfordrende niveau.” – Andreas, elev fra Viborg Idrætshøjskole.

 

De fleste som har gået på efterskole, højskole eller begge dele, vil højst sandsynligt sige at det er noget af det bedste de har oplevet og mange har fået et fællesskab for livet. Ved at være en del af den slags fællesskaber kan ensomhedsfølelsen blive pakket væk, man kan blive mere sikker på ens identitet og det er blandt andet derfor at fællesskabet er så vigtigt.

Gode aktiviteter der styrker fællesskabet?

Der er mange gode aktiviteter som man kan lave for at styrke fællesskabet, man kan sige at en idel måde at gøre det på er ved at f.eks. at bo sammen, som man gør på efterskole eller en højskole da man dermed hele tiden skal forholde sig til hinanden og være med til at skabe en velfungerende hverdag med gode rammer. På f.eks. en højskole, ville man jo så også lave en masse forskellige aktiviteter sammen, de aktiviteter er med til at styrke båndene mellem hinanden og skabe en god samhørighed og forhold til hinanden.

En anden meget nem og effektiv aktivitet er selvfølgelig, fællessang. Forskning har vist at fællessang er den hurtigste måde at knytte en gruppe mennesker sammen på. Grunden til at fællessang er så effektiv, er fordi det fører til stigning af tilknytningshormonet oxytocin1. Dette hormon styrker vores tillid og tilknytning til andre mennesker og dermed kan man blive knyttet sammen og få en fællesskabsfølelse med andre mennesker, helt enkelt igennem fællessang. Man synger forholdsvis meget på en højskole, der synges op fra højskolesang bogen, som rummer rigtig mange fremragende sange som omhandler alt muligt. Der er dog en sang som beskriver godt, hvad et fællesskab er og det er “Gi’ os lyset tilbage” af Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring. I denne sang står der i vers 4:

 

“Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!

 

“Fællesskab fødes når jeg bliver til os” den sætning beskriver virkelig godt, hvordan et fællesskab bliver til, at man skal se sig selv som en del af en større enhed, man skal fra lægge selvet fra sig. Når man synger denne sang, sammen med 100 andre mennesker, så styrker det sammen holdet og fællesskabsfølelsen lever!