Håndbold03 1010X500 1 1010X500 Acf Cropped

Dyrk håndbold på højskole som elev på Viborg Idrætshøjskole

Vil du også gerne spille håndbold på højskole? Så er Viborg Idrætshøjskole det rigtige valg! Vi har ikke bare håndbold på skemaet, men også andre sportsaktiviteter som vil styrke din træning, dit boldøje, og dit talent. 

Håndbold er en populær sportsgren på vores højskole. Det er nemlig ikke bare en god tilføjelse til din egen træning, men styrker også følelsen af fællesskab og teamspirit. Derfor går der heller ikke mange dage imellem, at der bliver sat et håndboldspil i gang i hallen. Og hvis du drømmer om at blive en bedre håndboldspiller, kan vi hjælpe dig godt på vej.

bvbvb
Af Sidsel Nordby, senest opdateret 20. juli 2022

Hvad er en håndboldhøjskole?

En håndboldhøjskole er en højskole, hvor du har mulighed for at spille masser af bold i løbet af dit ophold. Og på Viborg Idrætshøjskole er vi helt bidt af at få bolden i nettet på håndboldbanen. Du får derfor rig mulighed for at styrke dit håndboldtalent, mens du er elev hos os.

En håndboldhøjskole er også en skole med faciliteterne til at spille og træne boldspil. Og som du kan læse længere nede, har vi alle faciliteterne til, at du kan dyrke din sport. Derudover har vi også fitnessfaciliteter, som kan understøtte din træning på banen.

Højskole med masser af håndbold

På Viborg Idrætshøjskole har vi ikke en dedikeret håndboldlinje. Vi tror nemlig på, at en god atlet har en alsidig profil. Derfor kommer du til at stifte bekendtskab med flere forskellige sportsgrene og fitnessaktiviteter. Vi har dog stadig masser af håndbold på skemaet. Du får derfor rigelig med chancer for at få trænet din boldarm. 

Når du er elev hos os, har du SPOT idræt 2 timer om ugen. Her kan du vælge en sportsgren, som du gerne vil dykke dybere ned i og blive bedre til. Og en af vores mest populære SPOT idrætsfag er netop håndbold.

Når du vælger at træne på håndboldbanen til SPOT idræt, vil du hurtigt kunne mærke, at du bliver bedre.

Vores dygtige undervisere tager udgangspunkt i dine individuelle tekniske og taktiske evner. De hjælper dig arbejde med dine svagheder og forstærke dine styrker som sportsudøver. Og så giver det jo også et helt fantastisk fællesskab at træne sammen som et hold med alle dine højskolekammerater.

Derfor skal du vælge Viborg Idrætshøjskole

Er du vild med at bruge kroppen? Og elsker du det fællesskab, som det giver at udøve idræt sammen? Så vil du få det allerbedste højskoleophold hos os!

Hos os får du mulighed for at dyrke din yndlingssport hver dag – og blive 100 gange bedre til den. Du får lov til at prøve kræfter med flere forskellige former for fitness, sport og idræt. Og du bliver en del af et fantastisk fællesskab med de andre elever. 

Vi tror på, at valgfrihed er vejen frem til et fedt højskoleophold. Derfor kan du helt selv være med til at sammensætte dit skema – og på den måde kan du også indsætte masser af sjove timer på håndboldbanen. 

Men du behøver ikke kun dyrke dit idrætstalent i Danmark. Der er nemlig masser af muligheder for at få luft under vingerne og opleve udlandet. 

Vi har flere forskellige sjove og spændende rejser i løbet af semestret. Så drømmer du om at tage på eventyr i Livigno i Italien? Eller har du altid gerne villet sejle i Foskajak i Norge?

Så kan du gøre det og meget mere hos os på Viborg Idrætshøjskole!

1920x540 Håndbold idrætshallen
Håndbold04 1010X500 1 1010X500 Acf Cropped (1)

Fantastiske idrætsfaciliteter på højskolen

For at nå langt med din sport har du brug for de rigtige faciliteter – og dem har vi! Det gælder både dem, du skal bruge før, under og efter kampen. Og det gælder ikke bare håndbold, men også alle de andre sportsgrene og idrætsaktiviteter vi tilbyder. 

Hos os får du rum til at dyrke alt fra boldspil og vandsport til klatring og dans. Det er kun fantasien, der sætter grænserne. Vi skal nok udfordre både din krop og atletiske kunnen – og styrke begge dele!

FAQ

Få svar på dine mest brændende spørgsmål:

Skal jeg være trænet og i topform for at gå på en idrætshøjskole?

Nej, overhovedet ikke! Vi har plads til alle, og vores dygtige undervisere møder dig på dit niveau. Derudover har vores elever altid forskellige styrker. Så du vil være alene på dit niveau. Og så kan I jo forbedre jeres form og træning sammen. 

Jeg er nybegynder på håndboldbanen. Kan jeg stadig være med?

Selvfølgelig! Som nævnt tager vores undervisere altid udgangspunkt i dine styrker og svagheder. Uanset om du er en håndboldmester eller komplet nybegynder, kan du være med på banen. Og vi kan love dig, at uanset hvad dit niveau er nu, vil du være bedre efter din tid hos os. 

Jeg har en skade. Kan jeg stadig deltage i alle de sjove aktiviteter? 

Det er aldrig sjovt at have en skade. Men det forhindrer dig ikke i at deltage. Sammen finder vi den bedste middelvej. Så kan du både prøve kræfter med alting, og samtidig passe på din skade.

I tvivl om dine valg?